Altid hos Adtention

  • En attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer
  • En sund frokostordning med kolde og varme retter
  • Et passioneret og socialt arbejdsmiljø
  • Spændende sociale aktiviteter og ture ud af huset
  • En arbejdsplads med plads til udvikling og indflydelse 
Ansøg om stillingen

Backend-udvikler med erfaring i PHP

Adtention er et kreativt, digitalt bureau med en portfolio indeholdende mange spændende kunder, og med endnu flere udfordrende, lærerige opgaver på vej. Derfor søger vi en ny webudvikler, der vil blive en del af vores team.

Arbejde hos Adtention

Som webudvikler hos Adtention kommer du til at sidde med både store og små løsninger for mange forskelligartede kunder. Her kommer du til at lege med de nyeste teknologier indenfor serverløsninger, programmering, API ol. For os er det vigtigt, at du ikke er bange for at udfordre dig selv og dine egne evner, samt at du er interesseret i at lære mere.

Du kommer til at indgå i et webudviklingsteam med 6 dygtige kollegaer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Udvikle hjemmesider og systemer
  • Bidrage med viden og løsninger til forskellige interne og eksterne projekter
  • Tæt samarbejde med UX-designere

Hvem er du?

Din baggrund er ikke altafgørende, men det er essentielt, at du er komfortabel med objektorienteret programmering (OOP PHP), HTML, CSS og JavaScript, WordPress, samt at du har minimum 1 års erfaring som webudvikler. Det er kun et plus, hvis du kan begå dig i Git og Laravel.

Vi søger desuden for, at du får en gennemgående oplæring af det resterende team af webudviklere, så du kommer godt ind i vores arbejdsgange, interne systemer og de opgaver, der venter på dig.

Som person er du:

  • Nysgerrig og har en brændende lyst til at udvikle dig fagligt
  • I stand til at jonglere flere bolde ad gangen
  • Struktureret i dit arbejde og har et selvstændigt drive
  • I stand til at identificere udfordringerne i opgaverne og god til at finde løsninger
  • Villig til at indgå i et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi vægter hinandens kompetencer højt

Om Adtention

Du vil i Adtention blive en del af et ungt team med en stærk faglighed og en fælles interesse for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi holder til i Kolding C, hvor vi bor på første sal af de røde fabriksbygninger, der engang husede Volkerts ikoniske uldspinderier. 

Vi tilbyder dig, foruden vores faste fordele, som du kan se til venstre, følgende:

  • Mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang
  • Frihed og medbestemmelse over din arbejdsdag samt bureauets hverdag
  • Et dedikeret team af specialister og generalister, der aktivt hjælper hinanden på tværs af kompetencer
  • Mulighed for at udvikle på en traditionsrig virksomhed midt i digital udvikling

Har du spørgsmål til jobbet, er du også mere end velkommen til at kontakte Jesper på telefon +45 28 60 79 83.

Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os et par ord om dig selv og dit CV snarest.

Ansøg om stilling