KATEGORI
Retail

KUNDE
Dansani

WEBSITE
www.dansani.dk

Nu kommer forbrugerne i nærkontakt med Dansani

Dansani bringer sanserne tilbage i spil med ny flagship store

Udfordring
For 10 år siden var der langt over 50 showrooms i Danmark som viste badeværelsesmøbler og sanitet. De fleste var grossist-ejede. I dag er der kun ganske få showrooms tilbage, og de er ejet af vvs-installatører. Konsekvensen er, at Dansani de seneste år har fået færre og færre udstillingsvinduer til produkterne. Og forbrugerne har ikke haft samme mulighed for at få rådgivning om indretning og design. Og det kan helt ærligt være svært at forestille sig tage et bad online, når badeværelset udgøres af pixels og binære tal, der bliver til billeder på din computerskærm.

Løsning
Med udgangspunkt i oplevelsesøkonomien var vores anbefaling at åbne Danmarks største fuldstændigt analoge og fysiske badbutik, hvor forbrugerne kan finde inspiration og få professionel rådgivning. Med et flagshipstore-koncept tager Dansani ejerskab på sit brand. Den stigende tendens til at bruge meget mere tid og langt flere ressourcer på indretning af hjemmet betyder, at det skal være en oplevelse at søge rundt i stilarter og tendenser. Nærmest som når vi er i forlystelsesparker og på museer.

Derfor er butikken i Kgs. Lyngby indrettet, så den er en oplevelse i sig selv. Også selvom man ikke nødvendigvis overvejer nyt badeværelse, er der noget at komme efter. Dansani Bathroom Store forhandler flere typer accessories, både egne og fra andre kendte brands. Det giver forbrugeren en ekstra grund til at besøge butikken og måske ad den vej blive inspireret til at renovere badeværelset.

Med butikken har Dansani samtidig fået en unik mulighed for at være i direkte dialog med kunder og dermed fået uvurderlig viden om bl.a. forbrugeradfærd, prisniveauer og eventuelle tiltag i forhold til produkter og serviceydelser.

Vores kreative team udarbejdede derudover en understøttende social media-strategi i forbindelse med åbningen af den nye flagship store, hvor fokus var på at skabe opmærksomhed i en radius af 50 kilometer fra butikken. Dels skulle Dansani kommunikere, at de åbnede deres første butik, dels invitere til tre festlige åbningsdage, bl.a. via Direct Mail.

Effekt
Udover nogle særdeles velbesøgte åbningsdage og en 35% respons på DM-kampagnen, gav den nye strategi Dansani kontrol over deres eget brand samt direkte adgang til kunderne.