KATEGORI
Retail

KUNDE
Fri Bikeshop

WEBSITE
www.fribikeshop.dk

Farvel til vanetænkning, goddag til et velsmurt brand

Cykelbranchen er traditionelt meget fokuseret på produkt­priser. Men cykler og cykling er i de senere år blevet en megatrend – en populær passion og dedikeret motionsform.

Udfordring
Forbrugernes generelle opfattelse af en cykelforretning har hidtil været den klassiske butik med tonsvis af cykler i vinduet og på gulvet. Men med Fri BikeShop er der nemlig tale om noget meget mere end en almindelig cykelforretning. Fri BikeShop sætter kundens udbytte og merværdi ved at cykle og shoppe i centrum.

Løsning
Sammen med Fri BikeShop har vi stukket fingeren i jorden og mærket efter, i hvilken retning tidsånden, forbrugerne og medvinden for cykling bevæger sig. Og når noget bliver til en passion blandt for­brugere, rykker fokus på prisen længere ned i kundernes synsfelt.

Fri BikeShop er i dag et sted, der sælger cykeloplevelser og ikke blot langer tohjulede over disken. Kæden har været i stand til at tage springet fra butik med kunder til et brand, der har fans. Det er sket gennem en fokuseret indsats, hvor samtlige kommunikationsplatforme har været i spil. Tilsammen har det skabt en kæde, som kunderne har lyst til at besøge igen og igen.

Med mere end 80 butikker over hele landet er Fri BikeShop Danmarks absolut stærkeste retailbrand inden for cykler. Men cyklerne gør det ikke alene. Markeds­føringsindsatsen er massiv, og gennem årene har vi produceret over 50 millioner tilbudsaviser, hvilket stadig er et af de vigtigste salgsredskaber i markedsføringen af Fri BikeShop.

Effekt
Mens vi har været bureau for Fri BikeShop, er der løbende lavet målinger på avisernes effekt, og de rammer til stadighed forbrugerne der, hvor det gør godt. Ad liking, klart budskab og læselyst hos modtagerne har konsekvent ligget et pænt stykke over benchmark.