Begrebet konverteringsrate beskriver forholdet mellem antal besøgende på et site og et givet konverteringsmål – altså en ønsket handling. Med andre ord: hvor mange af websitets besøgende foretager den værdiskabende handling – eller hvis der er flere – en af de værdiskabende handlinger, vi ønsker? Et konverteringsmål kan nemlig være mange og forskellige, og man kan sagtens forestille sig et setup, hvor du opererer med flere konverteringsrater på samme website alt afhængig af, hvordan din marketing funnel er struktureret.
Mikkel Borup
Team lead SEO
05 sep
Om websites, køb og konverteringsrate
Lad os tage den simple udgave her. Hvis du har en webshop, har du et antal besøgende, som måske eller måske ikke køber noget af dig. Jo flere desto bedre. Forholdet mellem de to beskriver webshoppens konverteringsrate baseret på køb og er ofte en vigtig KPI. På brandsites, corporate sites o lign. uden egentlige køb beregnes konverteringsraten ofte ud fra antallet af indsamlede leads (sign-ups, opkald, chats, kontaktformularer o. lign.). Har dit site lave konverteringsrater kan det skyldes mange ting, fra dårlig programmering til store huller i brugervenlighed. Men uanset årsag, skal der hele tiden optimeres, hvis din konverteringsrate skal forblive rentabel.
Sådan udregner du konverteringsraten
Konverteringsrate = (Antal ønskede handlinger / antal besøg)*100
Om en konverteringsrate er god eller dårlig afhænger af mange faktorer. Men den mest fornuftige måder at vurdere det på er ved at holde din egen konverteringsrate op mod industristandarden i den branche, du opererer i.
Det kan du ret nemt gøre med Google Benchmarking – en del af Google Analytics, som de fleste websites i dag har installeret. Hvorfor lige det værktøj? Fordi du får adgang til en obskøn mængde af relevant, branchespecifik data, som giver dig et solidt sammenligningsgrundlag at vurdere din konverteringsrate ud fra.
Adgang til Google Benchmarking?
Log ind på Google Analytics og tilgå den ejendom og visning, som du bruger
Åbn Rapporter i venstre side af panelet. Klik herefter på Målgruppe => Benchmarking
Vælg en af 1600 kategorier af industrier og juster parametrer som fx geografi, traffikmængde for at få en så realistisk sammenligning som muligt.
Benchmarking er slukket, hvad gør jeg?
Benchmarking skal sommetider aktiveres i Google Analytics. Det er heldigvis nemt:
Log ind på din Analytics-konto
Klik på Administrator
Under Konto skal du klikke dig ind i Kontoindstillinger
Marker afkrydsningsfeltet Benchmarking
Og husk lige at klikke på Gem
Husk, at du skal acceptere deling af dine data “Anonymt med Google og andre” for at kunne få adgang til Benchmarking.
Hvor stor er konverteringsraten i en typisk webshop?
Dette afhænger af flere faktorer:
Mediesammensætning
Kampagnetyper
Dit brands kendskabsgrad
Produkttyper, og om det er førstegangskøb eller genkøb
Webshoppens opbygning og niveau af konverteringsoptimering
Som tommelfingerregel siger vi, at en konverteringsprocent på 2,5% til 4,5% er acceptabel, men også, at der typisk er plads til forbedringer, hvis det er niveauet.
Optimering af konverteringsrate
Optimering af konverteringsrate foretage primært via konverteringsoptimering hvilket også kaldes CRO som er en forkortelse for Conversion Rate Optimization.
Konverteringsoptimering kan være en af de indsatser, der har et meget højt afkast kontra omkostning, hvilket også gør, at det bør indtænkes som en løbende aktivitet i dit setup.
Hvorfor er CRO vigtigt?
En konverteringsoptimeret hjemmeside er særdeles vigtigt for at du opnår det fulde potentiale der er på din hjemmeside. Ligeledes hjælper det med at gøre din markedsføring profitabel, hvad end om du anvender SEO, Google Ads eller laver annoncering på SoMe.
Uden konverteringer på din hjemmeside bliver det hurtigt dyrt at foretage markedsføring på diverse kanaler.