Rosenthal-effekten – Samarbejde starter med forventninger

Forventninger former vores adfærd mere, end vi ofte selv er klar over. Rosenthal-effekten, også kendt som Pygmalion-effekten, beskriver hvordan forventninger – positive som negative – kan påvirke præstationer. Denne psykologiske mekanisme er ikke kun relevant i uddannelsessystemet, men spiller også en stor rolle i samarbejdet mellem virksomheder og deres samarbejdspartnere, herunder marketingbureauer som Adtention.

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan Rosenthal-effekten påvirker undervisningssituationer og det daglige samarbejde mellem virksomheder og bureauer. Vi ser på, hvordan forventninger kan fremme eller hæmme udvikling, og hvorfor bevidstheden om egne og andres forventninger er en vigtig nøgle til at skabe bedre resultater – både i læringsmiljøer og i professionelle partnerskaber.

Hvad er Rosenthal-effekten?

Rosenthal-effekten handler om, at andres forventninger kan påvirke vores præstationer. Psykologen Robert Rosenthal udførte i 1960’erne en række eksperimenter, der for alvor satte begrebet på dagsordenen. Et af hans mest berømte forsøg foregik på en folkeskole, hvor lærere fik at vide, at en bestemt gruppe elever havde scoret ekstraordinært højt på en nyudviklet intelligenstest, og derfor stod foran en periode med stor faglig udvikling.

I virkeligheden var eleverne tilfældigt udvalgt, og testen var uden reel betydning. Da året var omme, havde de pågældende elever opnået markante forbedringer i deres faglige præstationer – alene fordi lærerne ubevidst behandlede dem anderledes: de fik mere opmærksomhed, flere positive forventninger og mere opmuntring. Rosenthal påviste dermed, hvordan vores skjulte forventninger kan skabe selvopfyldende profetier, der enten fremmer eller hæmmer andres udvikling.

Pointen er enkel: Hvis vi tror på, at nogen kan lykkes, så hjælper vi ubevidst med til, at de faktisk gør det. Hvis vi omvendt forventer det værste, kan vi – uden at ville det – spænde ben for andres udvikling.

Rosenthal-effekten i undervisningssammenhæng

Nogle af os har prøvet at sidde i en klasse, hvor underviseren troede på os, og hvor vi derfor selv begyndte at tro mere på os selv. Det kan være det, der fik en middelmådig aflevering til at blive noget, man faktisk var stolt af. Forventninger siver ind alle vegne: i måden læreren stiller spørgsmål på, i tilbagemeldingerne og i den generelle tone.

Og det går også den anden vej. Hvis vi som studerende oplever, at underviseren virker uengageret eller ligeglad, smitter det lynhurtigt af på vores egen motivation. Når vi føler, at nogen investerer i os, investerer vi også mere i os selv.

En god feedbackkultur er helt afgørende. Det handler ikke om, at alle skal roses i skyhøje vendinger. Det handler om konkret og brugbar feedback. Feedback, der viser, at underviseren ser elevens potentiale og peger på, hvordan man kan løfte sig endnu et nævneværdigt skridt.

Forventninger mellem arbejdsgiver og medarbejder

Internt i virksomheder spiller forventninger mellem ledere og medarbejdere en kæmpe rolle. Når en medarbejder føler, at deres leder tror på dem og deres evner, vokser lysten til at tage ansvar og præstere. Et simpelt eksempel kan være en leder, der i stedet for at mikrostyre, udtrykker tillid ved at sige: “Jeg ved, du løser det på en god måde.” Det sætter en helt anden energi i gang, end hvis medarbejderen konstant oplever, at der bliver ledt efter fejl.

Omvendt kan en leder, der – bevidst eller ubevidst – udstråler mistillid, få medarbejdere til at tvivle på sig selv, blive defensive og miste initiativ. Her spiller konkrete forventninger og opfølgning en vigtig rolle. En leder, der siger: “Jeg forventer, at du tager ejerskab for projektet, og jeg er her, hvis du har brug for sparring,” skaber en klar ramme, hvor medarbejderen både får frihed og støtte.

Rosenthal-effekten mellem virksomheder og bureauer

Når en virksomhed starter et samarbejde med et bureau og grundlæggende tror på, at bureauet kan skabe resultater, mærkes det tydeligt. Der bliver mere plads til idéudvikling, en større villighed til at udfordre rammerne og en oplevelse af, at begge parter arbejder mod samme mål. Positive forventninger kan gøre samarbejdet mere effektivt, skabe bedre energi i processen og i sidste ende give markant bedre resultater.

Hvis der derimod fra start hersker en grundlæggende mistillid, kan samarbejdet føles tungt. Selv når bureauet leverer solide løsninger, kan oplevelsen være, at det “ikke virker”. Ikke fordi arbejdet er dårligt, men fordi forventningerne og opfattelsen af samarbejdet fra begyndelsen farver måden, resultaterne bliver vurderet på.

Hos Adtention forventer vi også noget af vores kunder. Ikke fordi vi er krævende, men fordi vi efterstræber en høj standard i alt, hvad vi leverer – og det gælder også i kommunikationen udadtil. Engagement, åbenhed og ærlige tilbagemeldinger er forudsætninger for at skabe de bedste løsninger. Vi kan bedst hjælpe, når vi får konkret feedback: hvad virker, hvad virker ikke, hvad skal vi justere? Jo mere direkte, jo bedre. Det giver ikke bare bedre resultater, men også et stærkere partnerskab.

At arbejde med forventninger

Det første skridt til at bruge Rosenthal-effekten aktivt er at være tydelig om forventningerne fra begyndelsen. I et undervisningsforløb betyder det at formulere klare mål og vise tillid til, at eleverne kan nå dem. I et samarbejde mellem en virksomhed og et marketingbureau betyder det at tale åbent om, hvad man håber på, hvad man har brug for, og hvordan man bedst hjælper hinanden frem.

Et konkret eksempel på forventninger i et bureau-samarbejde kan være, at en virksomhed ønsker flere bookinger, øget salg, højere omsætning, bedre profit eller større omtale. Det er en fordel, hvis man kan sætte konkrete tal på – for eksempel et mål om 20 % flere bookinger, en øgning i omsætningen på 15 % eller en fordobling af presseomtale i løbet af seks måneder. Ved at være ærlig og specifik om disse forventninger fra starten, kan bureauet arbejde målrettet med at møde dem, justere undervejs og måle succesen ud fra konkrete parametre.

Hos Adtention starter vi altid samarbejdet med en forventningsafstemning. Det er ikke kun for vores skyld – det er for at sikre, at vi arbejder hen mod de samme mål med et fælles udgangspunkt.

At arbejde med feedback

Konstruktiv feedback er med til at holde forventninger levende og justere dem undervejs. Det handler ikke om at finde fejl for fejlens skyld, men om at skabe bevægelse i den rigtige retning og samtidig forebygge unødvendige konflikter.

I praksis betyder det, at vi i stedet for at sige: “Det fungerer ikke,” prøver at være mere præcise: “Vi oplever, at kampagnens budskab ikke står skarpt nok. Kan vi sammen skærpe vinklen mod vores primære målgruppe?”

Den slags tilbagemeldinger giver mulighed for handling og forbedring. Hos Adtention opfordrer vi altid vores kunder til at være konkrete, når de giver feedback, og vi forventer det samme af os selv. Jo mere vi forstår hinandens perspektiver og deler præcis, hvad vi ser, desto bedre resultater kan vi skabe sammen – og desto bedre undgår vi misforståelser og konflikter undervejs.

Derfor betyder forventninger mere, end vi tror

Rosenthal-effekten handler i bund og grund om, at tro skaber virkelighed. Det gælder i klasselokalet, på kontoret og i samarbejdet mellem virksomheder og marketingbureauer.

Hos Adtention er vi ikke eksperter i arbejdsmiljø eller organisationsudvikling. Vi er eksperter i marketing. Men vi ved, at gode samarbejder starter med gode forventninger, klar kommunikation og ærlig feedback.

Hvis du leder efter et bureau, der ikke bare leverer marketing, men engagerer sig i dit potentiale, så er vi klar. Skal vi tage en snak?

Har du brug for hjælp?