Cookiebot

Hvorfor kan Cookiebot gøre dit liv nemmere?

I 2018 indførte europa en ny databeskyttelseslov kendt som GDPR eller persondataforordningen, og herefter kom der store krav til hvordan hjemmesiden behandler besøgendes data men også hvordan de bliver lagret i form af cookies, 3. part tracking og markedsføringsprogrammer. I denne artikel vil vi gennemgå hvad cookies er, hvordan du uden store advokatregninger kan sikre din hjemmeside overholder GDPR med eksempelvis Cookiebot, og hvordan du kan installere cookiebot på din hjemmeside. 

Hvad er cookies?

Først er det vigtigt at vide hvad cookies er. Cookies er små tekstfiler, der bliver lagret på ens computer igennem ens browser ved anvendelse af hjemmesider. Hjemmesiden der bliver besøgt vil gemme forskelligt indhold i disse cookies, som eksempelvis hjælper hjemmesiden med at huske dig, vide om du er logget ind, eller hvilket sprog du anvender. Cookies kan bruges meget forskelligt, oftest bruges det til at forbedre oplevelsen af hjemmesiden eller skabe relevant annoncering til den enkelte besøgende.

Hvad er cookiebot og hvorfor er det smart?

Cookiebot er en all-in-one platform til håndtering og styring af cookies, som der kan integreres på ens hjemmeside. Med cookiebot vil man både have cookie-samtykke, cookie overvågning, cookie kontrol samt en cookie pop up. Det smarte ved Cookiebot er at den automatisk scanner ens hjemmeside, og sørger for du overholder persondataforordningen, og derefter genererer en cookie deklarationen for hele ens hjemmeside, og beskriver de cookies, der anvendes samt kategorisere dem ud fra:

  • Nødvendige
    Nødvendige cookies er dem hjemmesiden kræver for at kunne fungere optimalt, som primært kan være side navigation, eller adgang til områder, der kræver logins.
  • Præferencer
    Præference cookies er cookies, der bliver sat af hjemmesiden for at huske oplysninger, der kan forandre måden hjemmesiden ser ud på eksempelvis foretrukne sprog, lydniveauet på en video, farvetema på hjemmesiden ol.
  • Statistik
    Statistik cookies giver hjemmesiden indsigt i den besøgendes adfærd på hjemmesiden ved at indsamle data anonymt, eksempelvis Google Analytics.
  • Marketing
    Marketing cookies er dem, der tracker den besøgende for at give relevante annoncer efterfølgende i form af Facebook remarketing, Google Ads ol.

En cookie deklaration kan eksempelvis se således ud:

Cookiebot

Men cookiebot hjælper ikke kun en med at lave ens cookie deklaration, de hjælper nemlig også med at tilføje en cookie-pop up til hjemmesiden, hvor den besøgende selv kan selektere mellem de kategoriseringer Cookiebot har opsat, og hjælpe med at blokere det brugeren ikke ønsker skal lagres i form af cookies.  

Efter opsættelse af Cookiebot behøver du ikke længere at spekulere i dine cookies, eftersom Cookiebot automatisk tjekker din hjemmeside løbende, for at se om der er kommet ændringer. Hvis der er opdateringer, opdaterer Cookiebot både din popup men også cookie deklarationen.

Hvordan installerer du cookiebot

Nu har du mere viden omkring cookiebot og hvad de tilbyder, men hvordan installerer man det så? 

For at installere cookiebot skal du kunne tilgå koden af din hjemmeside, og have mulighed for at tilføje et script i din hjemmesides HEAD-tag. Mange standard CMS systemer, såsom WordPress, Magento og Shopify, har allerede moduler/plugins til at hjælpe dig med dette.

Trin 1 – Opret din konto på Cookiebot

Først og fremmest skal du oprette en konto på Cookiebot og tilføje dit domæne. Herefter vil Cookiebot begynde at scanne din hjemmeside for cookies, denne scanning kan tage op til 24 timer og du vil modtage en mail når Cookiebot er færdig.

Trin 2 – Tilpas din cookie pop up til din hjemmeside 

Imens cookiebot er i gang med at scanne din hjemmeside kan du tilpasse din cookie pop up. En af de smarte ting ved Cookiebot er at når du opretter din konto vil de automatisk tildele dig standardindstillingerne, men disse kan du også tilpasse unikt ved at bevæge dig ind under “Indstillinger” og “Indhold”.

Trin 3 – Installer cookiebot på din hjemmeside

Det sidste trin er installering af Cookiebot på din hjemmeside, her skal du gå til “indstillinger” og derefter “dine scripts”. Der vil du kunne se 2 scripts, hvor den ene er til din cookie pop up, og det andet er cookie deklarationen.

Det første script er til din cookie pop up og dette skal du placere som det allerførste script i din hjemmesides head-tag. Det er vigtigt at du placerer det først, fordi hvis du ikke gør det, kan du risikere at andre scripts, som er placeret før dit cookiebot script, lagrer cookies hos den besøgende inden at de har givet deres samtykke.

Det næste script er til cookie deklarationen, og dette script skal du blot tilføje på den underside, hvor du præcis ønsker deklarationen. Hvis du anvender et CMS system, såsom WordPress, Magento eller Umbraco, kan du blot i deres tekst-editor tilføje script tagget og så vil den blive vist der.

Hver opmærksom på, at det er muligt at tilføje disse scripts før at scanningen af ens hjemmeside er færdig, men det vil først virke når scanning er fuldendt. Hvis du anvender Google tag manager på din hjemmeside, kan du følge Cookiebots egen guide her til hvordan du opsætter det. Efter de 3 trin er klaret, har du nu opsat Cookiebot og er sikker på du overholder GDPR og persondataforordningen.

Hvis du har brug for hjælp til installeringen, er du også velkommen til at skrive eller ringe til os, så vil vi gerne give et tilbud på det.

Cookiebot alternativer

Det allersidste punkt vi vil gennemgå er de alternativer du har til Cookiebot. Det skal dog siges at vi altid anbefaler cookiebot som det første valg, men der kan være mange årsager til man ønsker at anvende en anden udbyder, og derfor har vi en liste herunder, der viser gode alternativer til Cookiebot:

  • Cookiefirst
  • Cookiehub
  • Dmscookie

Vi håber denne artikel har hjulpet dig, hvis der er noget vi mangler at forklare, eller du har et spørgsmål, så kan du anvende kommentarfeltet herunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er cookiebot?

Cookiebot er en platform til håndtering af samtykke til Cookies. Cookiebot kan automatisk registrere og kontrollere alle dine cookies på din hjemmeside og sikre at du overholder GDPR. Cookiebot tilbyder cookie-samtykke, cookie overvågning, cookie-kontrol som en del af deres service.

Hvad koster Cookiebot?

Cookiebot er gratis, hvis man har under 100 undersider på ens hjemmeside, herefter koster det alt efter antallet af undersider den enkelte hjemmeside har. Prisen starter fra 67 kr. ved 500 underside.

Hvad er GDPR?

GDPR står for “General Data Protection Regulation” også kendt for databeskyttelsesforordningen som er en EU-lov, som har til formål at beskytte forbrugernes personlige oplysninger i en databehandling.

Hvem skal overholde GDPR?

Alle virksomheder eller organisationer, som er etableret i EU skal overholde GDPR på trods af om databehandlingen sker i EU eller ej. Virksomheder uden for EU skal overholde GDPR, hvis der drives databehandling indenfor EU.

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, der bliver lagret på din enhed gennem din browser fra en hjemmeside. En cookie indeholder en mængde unik data, som fortæller hjemmesiden omkring dig, hvilket kan anvendes til eksempelvis at forbedre oplevelsen af hjemmesiden, eller huske hvilket sprog du anvender.
Har du et spørgsmål?

Sidder du inde med et spørgsmål, som vi ikke har fået besvaret så skriv gerne en kommentar til os.