De bedste plugins til WordPress

På baggrund af sammenlagt 50 års erfaring, og 300+ hjemmesideprojekter i WordPress har vi lavet Den fulde guide til dine WordPress plugins. Vi gennemgår hvilke plugins vi benytter og hvorfor, og forklarer hvad pluginnet kan hjælpe dig med. Vores primære fokus i denne artikel er at de plugins vi anbefaler giver din hjemmeside værdi. Eksempelvis forbedring af SEO, flere konverteringer, eller højere hastighed. Vi vil gerne gøre dig opmærksom på at nogle af de WordPress plugins vi anbefaler er betalte plugins, men vi har, så vidt muligt, forsøgt at give et gratis alternativ.

Vi har opdelt listen efter typer, hvortil der eksempelvis kan være “Bedste WordPress plugins til SEO”, hvor vi har samlet flere plugins som kan gøre en stor forskel for dig på SEO.

Listen forholder sig følgende:

  • Bedste WordPress plugins til SEO
  • Bedste WordPress plugins til hastighed og cache
  • Bedste WordPress plugins til tracking
  • Bedste WordPress plugin til backups
  • Bedste WordPress plugin til sikkerhed og spam
  • Bedste WordPress plugin til flere sprog
  • Andre WordPress plugins vi vil anbefale

Så lad os komme i gang!

Bedste WordPress plugins til SEO

En af de vigtigste ting når man driver en hjemmeside er synlighed, og her er det en stor fordel at fokusere på SEO, eftersom det er en gratis form for markedsføring, hvor man forsøger at stige organisk i søgeresultaterne på Google.

Her skal du være opmærksom på at med det nye Google Web Core Vitals at SEO også handler om teknisk optimering af din hjemmeside, og det kræver at din hjemmeside har høj hastighed, og at tekniske parametre overholdes. Dette kan du læse mere om under Bedste WordPress Plugins til Cache, længere nede på siden.

Yoast SEO som SEO plugin til WordPress

Yoast SEO er et af de mest anbefalede plugins til WordPress når man taler om SEO. Yoast SEO hjælper dig nemlig med at lave alt det basale on-page SEO, og giver dig hints til hvad du skal gøre for at øge dine muligheder for at stige i placeringerne på søgemaskiner. Yoast SEO sørger for at tilføje breadcrumbs, rich snippets og alt det din hjemmeside har brug for, for at blive eftertragtet af Google.

Med 5.500.000 aktive installationer gør det også Yoast SEO til en af de mest benyttede plugins i WordPress, så de har en høj opdateringsfrekvens og følger altid de nyeste initiativer til SEO.

Yoast SEO har både en gratis version og en betalt version. Vi anbefaler ikke at du køber den betalte version da du ikke for tilstrækkeligt ud af den, i forhold til gratisversionen.

WP Smush – det bedste WordPress plugin til billedkomprimering

WP Smush hjælper dig med at komprimere alle dine billeder automatisk, hvilket betyder at de fylder mindre på din hjemmeside uden at miste kvalitet. Vi anbefaler dette WordPress plugin til SEO, da komprimerede billeder hjælper på dine Google-placeringer, fordi de fylder mindre, og derved giver en hurtigere load-hastighed på hjemmesiden.

WP Smush har både en gratis version og en betalt version. Den betalte version giver adgang til at komprimere flere billeder.

Media File Renamer

Navnet giver meget sig selv – i dette WordPress plugin kan du tilpasse navnet til den indholdstype du tilføjer billedet til, hvilket øger SEO-relevansen på den enkelte side, men også sikrer at Google nemmere kan placere dem i deres billedbibliotek. Den næste store funktion er at pluginnet automatisk kan generere en alternativ tekst til dine billeder på baggrund af den indholdstype billedet er uploadet til. Så hvis man tilføjer et billede til produktet, vil billedet få en en automatisk tekst genereret på baggrund af det indhold produktet indeholder.

Dette WordPress plugin findes både i en gratis version og en betalt, hvor vi anbefaler at man skal opgraderer til den betalte version, fordi man her får mange flere muligheder til hvordan ens billeder skal navngives for at være bedst optimeret til SEO.

Husk at foretage en backup, inden du sætter pluginnet i gang med at omdøbe alle dine eksisterende billeder.

Bedste WordPress plugins til hastighed og cache

Cache er en ekstern eller lokal lagerplads på kundens computer og serveren. Den indsamler midlertidige data for at hjælpe websteder, browsere og apps med at indlæse hurtigere. Uanset om det er en computer, bærbar eller telefon, webbrowser eller app, kan du finde en række forskellige caches. En cache gør det let og hurtigt at hente data, hvilket hjælper ens WordPress-hjemmeside med at indlæse hurtigere.

Ved at opsætte cache, kan man imødekomme Googles retningslinjer – en hjemmeside der indlæses på under 0.5 – 1.5 sekunder. Det er altså en anbefaling når det kommer til loade-hastighed, fordi nogle oplysninger fra sitet gemmes til næste gang du tilgår siden og derfor er den hurtigere om at indlæse.

WP Rocket – det bedste plugin til cache og filkomprimering

Med et simpelt interface, og uden teknisk kunnen, kan WP Rocket hjælpe dig med at sætte cache op og samt komprimere/minify af dine filer. Minify af filer betyder at man samler alle filer der anvendes i browseren i én fil, og fjerner alt unødvendigt fyld, så browseren ikke skal indlæse 30-40 filer og måske i stedet kan indlæse 500 kilobyte mindre. Dette kan gøre en stor forskel for den samlede hastighed af siden.

Det du skal være opmærksom på, er at ikke alle WordPress temaer er optimeret til cache plugins, og i WP-Rocket skal du huske at teste din hjemmeside efter du har aktiveret funktionerne, for at sikre at sidens samlede funktion stadig er i orden. Vær især opmærksom på hvilke Javascript/JS minify’ers der er aktiveret.

WP Rocket er et betalt plugin, og hvis man ønsker et gratis plugin som alternativ, kan vi anbefale ​​WP Super Cache.

Redis Object Cache

Dette plugin kræver teknisk viden, eller at man har et bureau eller udviklere til rådighed, der kan sætte det i gang.

Med Redis Cache kan man opsætte en Object Cache, som lagrer efterspørgsler som systemet laver igennem Redis Cache. Det sparer ressourcer på serveren, fordi det er dette plugin der loader indhold til brugeren, i stedet for at serveren skal levere det. Dette sikrer at siden er hurtigere, og er med til at give en hurtigere, mere flydende oplevelse for brugeren.

Redis Cache er et gratis plugin i WordPress, men det koster oftest at købe Redis Cache ved en ekstern udbyder. Alt efter hvilken server du, har kan dette installeres internt uden tredjepartsomkostninger.

WP-Optimize

Hvis du har haft en WordPress hjemmeside over en længere periode, kan det ske at der er meget data der ligger på serveren, som måske ikke længere bliver brugt. Her kan du installere WP-Optimize til at rydde op i din WordPress, og gøre den hurtigere. WP Optimize har også indbygget cache, men her vil vi anbefale at du i stedet bruger WP-Rocket som nævnt længere oppe

WP Optimize er et gratis plugin.

Bedste WordPress plugins til tracking

Tracking er en vigtig del af din markedsføring. Det er her du kan se hvad dine annoncekroner bliver brugt til, men du kan ofte også optimere din hjemmeside blandt andet i forhold til konvertering, brugeroplevelse og meget mere herfra.

Google Tag Manager for WordPress

Med Google Tag Manager for WordPress kan du tracke den besøgende. Hvis du har WooCommerce installeret, sender dette WordPress plugin nemlig alle de events brugeren laver over til Google Tag Manager, hvor du så kan opsætte de mål og events du ønsker. I Google Tag Manager kan du så opsætte alt fra Facebook Pixel, til Google Analytics og meget mere.

Google Tag Manager for WordPress er gratis.

PixelYourSite

Med Pixelyoursite kan du, uden teknisk viden, Facebook Pixel og Google Analytics tracking op. Gennem deres simple interface kan du også vælge hvilke events du ønsker, og samtidig opsætte custom events, hvis du eksempelvis har en formular hvor du ønsker at der bliver tracket på. Pixelyoursite er også et rigtig godt plugin til dynamisk remarkering af din webshop.

Pixelyoursite er et betalt WordPress plugin.

Enhanced Ecommerce Google Analytics Plugin for WooCommerce

Med dette fantastiske WordPress plugin fra Tatvic, kan du hurtigt og simpelt opsætte Google Analytics tracking på din webshop, og sikre at du ikke går glip af noget data i dit Google Analytics dashboard. Dette WordPress plugin sikrer nemlig at du tracker alle de nødvendige events for at drive en webshop, med blot tre simple kliks efter installation.

Enhanced Ecommerce tracking er et gratis plugin.

Bedste WordPress plugins til backups

Det er en god ide at have backups af sit system, hvis der pludselig skulle ske en fejl eller hvis hjemmesiden, imod forventning, bliver hacket.

UpdraftPlus

Med UpdraftPlus har du styr på hele din backup-proces. UpdraftPlus har nemlig et simpelt interface hvor du kan oprette og styre reglerne omkring dine backups – hvor ofte skal der foretages backups, om det er hele systemet der skal backes up og lignende.

Vi vil anbefale dig at både have en intern og ekstern backup, hvor du eksempelvis sætter UpdraftPlus til at synkronisere dine backups over til Google drev, Dropbox eller lignende. Når du backer op i skyen, er du nemlig sikret hvis der skulle ske noget med serveren også.

UpdraftPlus har en gratis og betalt version. Vi ser det ikke som en nødvendighed at du opgraderer til den betalte version, den gratis version er længe nok til at sikre din WordPress hjemmeside.

Bedste WordPress plugins til sikkerhed

Eftersom WordPress er en af verdens største content management systemer, og udgør 30% af nettets hjemmesider, betyder det også at sikkerheden kan blive et problem hvis man ikke hele tiden sørger for at få sin WordPress opdateret. Derfor er det vigtigt at have sikkerhed på ens hjemmeside.

WordFence

WordFence har alt du har brug for, for at sikre din WordPress installation. WordFence er også et af de hurtigste sikkerhedsplugins vi har testet gennem tiden, og går ikke ud over hastigheden på din hjemmeside. Gennem WordFences indstillinger du kan helt selv opstille dine sikkerhedskrav, eller lade systemet gør det af sig selv. En af de smarte ting ved WordFence, er at alle der har det installeret deler data på hvilke IP-adresser der er blevet blokeret på systemet. Hvis en hacker har prøvet at bryde et andet system og er blevet blokeret, vil personen også blive blokeret på dit system.

Vi anbefaler at du får aktiveret 2FA(Two Factor Authentication), hvilket du kan gøre gennem Google Authenticator. Det fungerer ligesom NemID, og sikrer at det kun er brugere med dette, der kan komme ind på dit CMS.

WordFence har både en gratis version og en betalt version. Hvis det er muligt, anbefaler vi at man køber den betalte version, da den giver flere ekstra og brugbare funktioner.

Akismet

Hvis du driver en blog-hjemmeside, eller en hjemmeside hvor du har blog/artikelindhold er Akismet næsten et krav at have installeret. Akismet ser på alle kommentarer på indlæggene og sorterer spam fra. Det er en automatiseret proces, så du ikke længere skal sidde og fjerne dette manuelt.

Akismet er et gratis WordPress plugin.

Disable Comments

Hvis du oplever at du får meget spam uden at have indholdstyper hvor den besøgende kan skrive kommentarer, kan du aktivere Disable Comments. Det gør at alle kommentarfelter på din WordPress hjemmeside vil blive deaktiveret, og dermed vil du fjerne spam i form af kommentarer.

Disable Comments er gratis.

Bedste WordPress plugin til flere sprog og oversættelse

Der er mange måder at oversætte ens WordPress på, men oftest indebærer det en masse tid og ressourcer. Herunder finder du forskellige muligheder for at oversætte din WordPress hjemmeside både fra bunden, men også igennem kunstig intelligens.

WPML

Hvis du gerne vil have din WordPress hjemmeside har flere sproglag, så er WPML det rigtige valg. WPML giver dig nemlig et interface i WordPress, så du kan oversætte alt, og styre hvilke sprog du ønsker. Derudover kan du præcist kontrollere hvilke dele der skal oversættes, hvor flag og sprog skal placeres og meget andet. Det eneste du skal være opmærksom på, er at WPML er et tungt plugin at installere, og det kan have en effekt på hastigheden. Hvis du har brug for at gøre WPML hurtigere vil vi gerne hjælpe dig, da det kræver lidt teknisk kunnen.

WPML er et betalt plugin.

LOCO Translate til oversættelser i WordPress

Hvis du har steder rundt omkring på din hjemmesider der står på engelsk, kan du bruge LOCO Translate til at lave denne oversættelse. LOCO Translate giver dig nemlig muligheden for at lave sprogfiler der overskriver de forskellige steder på din hjemmeside til det du ønsker der skal stå.

Her skal du være opmærksom på at du kan deaktivere LOCO Translate efter du har lavet dine oversættelser. Det behøver nemlig ikke være aktivt for at vise de ændringer du har lavet.

LOCO Translate er et gratis oversættelsesplugin til WordPress.

Oversæt WordPress med GTranslate

Hvis du har en virksomhed hvor dine besøgende kan have flere sprog, men du ikke ønsker at SEO-optimere efter alle landene, så er GTranslate en af de smarteste plugins. Efter du har installeret pluginnet kan du vælge hvilke sprog du ønsker og derefter vil systemet fremvise de flag du har valgt til forbrugeren. Så bliver systemet oversat automatisk gennem Google Translate med kunstig intelligens. Det giver en god tilgængelighed for andre sproget på hjemmesiden og er perfekt til at hjælpe ens kunder igennem.

Translate WordPress with GTranslate er gratis.

Andre WordPress plugins vi vil anbefale

Sidst men ikke mindst, har vi nogle andre plugins vi vil anbefale, som har været svære at sætte i en kategori. Disse plugins er nogle vi ofte bruger, og har forskellige formål og er meget anbefalelsesværdige.

Gravity Forms

Gravity Forms er et WordPress plugin til oprettelse af formularer, hvor du ikke behøver have teknisk viden. Der bruges et enkelt builder system, hvor man kan vælge de felter man har brug for til ens formular.

Gravity forms er et betalt WordPress Plugin

WP Mail SMTP

Hvis du oplever at nogle af de mails din WordPress hjemmeside udsender, ender i spamfilteret hos dine kunder, eller måske slet ikke kommer frem, så vil WP Mail SMTP kunne hjælpe dig. Gennem WP Mail SMTP kan man nemlig sætte en udgående mail-server op, som sikrer, så vidt muligt, at ens mails når frem til kunden.

WP Mail SMTP er gratis, men det kræver en SMTP-opkobling, som ens hostingvirksomhed oftest tilbyder.

Det kan være svært at stoppe, eftersom der findes så mange gode plugins til WordPress på markedet, men her har du en liste over dem vi oftest benytter hos vores kunder. Husk dog – jo flere plugins du installerer, desto langsommere kan din WordPress-hjemmeside blive.

Vi håber at du har fundet mindst et plugin du kan bruge. Hvis der er noget du mangler på denne liste, eller hvis du har brug for hjælp til et plugin eller en WordPress hjemmeside, er du mere end velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig gerne!

Har du brug for hjælp?