IOS 14.5: Ny Apple-opdatering kan spænde ben for din Facebook-annoncering
Apples nyeste opdatering, IOS 14.5, er af forholdsvis stor betydning for dig, og alle andre, der benytter annoncering på de sociale medier. Det skyldes, at brugerne af Apples enheder fremover kan fravælge den tracking, der indtil nu har ladet dig målrette annoncering på bl.a. Facebook og Instagram.
Omtrent halvdelen af den danske befolkning har en iPhone – og det betyder altså, at ca. halvdelen af danskerne fremover kan vælge tracking fra.
Opdateringen er allerede trådt i kraft, og bliver i de kommende dage og uger udrullet for alle danskere med Apple-produkter. Det er derfor ikke uvæsentligt, at du hurtigt får tilpasset dig det nye annonceringslandskab.
I dette indlæg vil vi derfor kort gennemgå, hvad det betyder for din forretning – og naturligvis også, hvordan du kan arbejde dig rundt om de ændringer til tracking, som IOS 14.5 bringer med sig.
Maja Husted Gydesen
Paid Social specialist
30 jun
Hvad betyder IOS 14.5 for dig som forretningsdrivende?
Indtil nu har du med Facebook Pixel tracket og opsamlet data fra de besøgende, du har på din hjemmeside og de kunder, du har i din webshop. Sådan ved Facebook, hvem der er interesserede i dig og dine produkter/ydelser – hvor gamle de er, hvor de bor, hvad de er interesserede i, hvad de har købt eller kigget på og meget mere.
Denne data hedder Pixel Data, Facebook bruger den til at skabe målrettet annoncering til nøje tilrettelagte målgrupper – f. eks remarketing målrettet de mennesker, der tidligere har besøgt dig men ikke købt, eller look-a-like-annoncering direkte til potentielle fremtidige kunder, der ligner dem, der tidligere har handlet hos dig.
Men det får en ende, hvis ikke du tager den nye opdatering alvorligt. Fremover kan Apple-brugere nemlig fravælge at blive tracket. Det betyder, at du på sigt vil have mindre Pixel Data tilgængeligt at optimere ud fra, og det udgør selvsagt et problem i forhold til både ROI og effektiviteten af dine annoncer. Du kan derfor fremadrettet opleve, at dine annonceringsresultater forringes, da Facebooks algoritme fremover vil have mindre data at stikke snablen i og suge viden fra.
Lad mig give dig et praktisk eksempel (det er sommetider lettere)
Johanne sælger tøj på nettet. Hun tjente førhen 10 kroner på salg, hver gang hun brugte 1 krone på Facebook-annoncering.
Facebook kan pga. IOS 14.5 ikke længere tracke, at Johanne får 10 kroner pr. 1 krone, hun bruger på Facebook-annoncering. Datavinduet er lukket, og Facebook handler nu i blinde.
Dette betyder, at hvis du lige nu optimerer efter at ramme de kundeemner som er billigst pr. annoncekrone, men har størst værdi for dig (fordi de f. eks køber mere end andre målgrupper), så vil Facebooks algoritme ikke længere have mulighed for at byde på de brugere, som mest tilbøjelige til at lave et salg, da Facebook på grund af den manglende datatilførsel ikke længere kan se, hvilke emner der køber for mest, eller hvem der er mest tilbøjelige til at købe for mest.
Løsningen der lader dig tracke brugerdata
På nuværende tidspunkt er der flere plugins som Pixel Your Site til Open Source CMS, som kan løse udfordringen. CMS er dét hjemmesidesystem du bruger til at se ordrer, lave rettelser på din hjemmesiden m.m., og du bruger måske WordPress, Shopify, WooCommerce, Umbraco eller noget helt femte i dag.
Til dig der bruger WordPress, kan vi hjælpe dig med at opsætte en Custom Conversion API, så du fremadrettet ikke vil mærke til denne forholdsvis store opdatering til Apple-enheder. Det betyder, at i stedet for at browseren (f. eks Chrome) og enheden (f. eks iPhone) tracker data fra dine besøgende, bliver det i stedet din server (din hjemmeside), der indsamler de fornødne data om dine brugeres adfærd.
Hvis du ikke har WordPress eller andre CMS, der har adgang til ovenstående plugin, vil du skulle ind og lave en manuel opsætning, så du stadig kan få de bedste resultater og dermed mest muligt ud af dine annoncekroner. Har du selv en udvikler koblet til din virksomhed, eller er du selv ferm med webudvikling, kan du selv opsætte det. Se mere om, hvordan du eller din udvikler gør, på dette link.
Har du ikke en udvikler – eller har du brug for hjælp?
Hos Adtention står naturligvis til rådighed for jer, der ikke har en udvikler eller ikke selv kan foretage de fornødne ændringer til jeres nuværende tracking. Vi kan både installere plugins på dit CMS eller lave en Custom Conversion API.