Dit praktikforløb hos Adtention strækker sig over 12 uger. Her er, hvordan vi sikrer, at du får en struktureret og lærerig oplevelse:
Uge 1–2: Velkommen & Fundamentet
Du bliver onboardet til teamet, værktøjerne og vores måde at arbejde på. Du får en mentor, små opgaver at starte på og tid til at lande godt, så du ikke bliver kastet ud på dybt vand fra dag et.
Uge 3–5: Faglig Opbygning
Du begynder at arbejde mere struktureret med dit fagområde – uanset om det er marketing, design, web eller noget helt fjerde. Du får dine første rigtige opgaver, og du kommer tættere på kunder og interne projekter.
Uge 6–8: Mere ansvar & reel værdi
Her får du mere selvstændighed og begynder at bidrage på niveau med resten af teamet. Du arbejder med opgaver, der rent faktisk bliver brugt, så du kan se effekten af dit arbejde i virkeligheden.
Uge 9–10: Forløbets “Deep Dive”
Du får mulighed for at dykke ned i det, der interesserer dig mest. Det kan være en bestemt type projekt, et værktøj, en kunde eller et område, du gerne vil blive ekstra stærk i.
Uge 11–12: Afslutning, feedback & fremtid
Vi samler op på hele forløbet, giver dig ærlig og brugbar feedback – og hjælper dig med at få styr på din portfolio eller CV. Hvis kemien er god, taler vi også gerne om fremtidige muligheder hos os.














