Q&A fra webinaret ‘on-page SEO’ med Mikael Sørensen

Tak for de mange gode spørgsmål!

Der kom mange gode spørgsmål undervejs i webinaret i dag, og vi har løbende forsøgt at besvare dem alle. Mange af de samme spørgsmål og tematikker gik igen, og vi har her forsøgt at besvare de hyppigste.

“Hvordan finder jeg mine søgeord?”

Det gør du med en søgeordsanalyse. En god start er at brainstorme på de ord, der er relevante for din virksomhed. Det vil med stor sandsynlighed bl.a. være de ydelser, mærker eller produkter, du sælger. For at få inspiration til dine søgeord, kan du tænke på, hvordan du omtaler dine egne produkter, hvad de hedder, og prøve at sætte dig ind i, hvordan en potentiel kunde ville søge. Du kan også spørge venner eller bekendte, der ikke kommer fra din branche, hvad de ville søge på, hvis de ledte efter netop dét din virksomhed sælger eller på anden vis leverer. Sommetider er det enormt hjælpsomt at få andre øjne på.

Når du har en idé om, hvilke søgeord der kunne være interessante at rangere på, undersøger du om der er søgninger på søgeordene. HVis der ikke er søgninger, er der sandsynligvis heller ikke gevinst ved at rangere på dem, og du risikerer at spilde din tid.  

Antallet af søgninger kaldes “volume”, og angiver i tusinder hvor mange søgninger et givent søgeord har i det geografiske område, du vælger. 

Du kan undersøge et søgeords konkurrence og popularitet med Google Ads-værktøjet “Keyword Planner”, som du godt kan få lov til at bruge gratis, selvom du ikke nødvendigvis betaler for Google-annoncer. 

Et andet godt værktøj, som vi selv er glade for, er Ahrefs “Keyword Explorer”, der dog er et betalt værktøj og en mere avanceret udgave end Googles egen Keyword Planner. Ahrefs lader dig desuden se, hvem af dine konkurrenter der er placeret hvor ift. et givent søgeord, og hvor mange links de bruger, samt hvor de links kommer fra – med andre ord får du mere data, så du kan tilrettelægge en mere målrettet indsats. Begge dele er dog fine muligheder, så her har du altså både en gratis og en betalt udgave.

Med værktøjerne bør du desuden tjekke, hvilke fraser brugerne søger sammen med, når de søger på de forskellige søgeord. Ud fra det kan du så vurdere, om dét du tilbyder er konkurrencedygtigt, og derfor også, om dét du tilbyder kan rangere i toppen af søgeresultaterne. 

“Hvordan finder jeg ud af, hvor mange søgninger mit søgeord har og dermed relevansen og konkurrencen?”

Det bedste indblik du kan få i, hvor mange søgninger der er på et søgeord, er ved at søge på det i Google Ads-værktøjet “Keyword Planner”, da den har dataen fra Googles egen API. Det er dog gennemsnitlige søgninger pr. måned., men det giver stadigvæk et udmærket indblik i det generelle mønster.  

Hvis du vil have det mest retvisende tal for, hvor mange mennesker der søger på et givent søgeord, kræver det, at du har en Google Search Console-konto, som er koblet op på din hjemmeside, og at man ligger på side 1 i de organiske søgeresultater. Er du placeret på placeringerne 1-9, er du på Googles første side. Search Console kalder søgninger for ‘eksponeringer’, mens søgninger på Ahrefs “Keyword Explorer” hedder ‘volume”, som skrevet i det ovenstående svar. 

“Hvordan finder Google ud af, hvad mine søgeord er?”

Google bruger en robot til at forstå og læse dine søgeord. Denne robot aktiveres, når Google besøger din hjemmeside og crawler for ændringer, siden søgemaskinen sidst slog vejen forbi.

Når den har gjort dette på f. eks. en kategoriside, så har den læst al teksten på siden.  Bruger du dit søgeord som titel/H1, og har du noget indhold der fortæller om dit søgeord, så gør du det nemmere for Google at forstå, at det er det siden handler om, og derfor at siden også skal rangere på netop det søgeord. Måden du strukturerer dit indhold på bestemmer altså, hvordan Google forstår dine søgeord. 

Desto mere hensigtsmæssigt du bruger dine søgeord, dvs. at du ikke spammer det og at søgeordet indgår naturligt, desto større sandsynlighed er der også for, at Google forstår dit indhold og belønner dig herefter, såfremt dit resterende indhold er skrevet efter Googles bog. 

Vi har lavet en e-bog om, hvordan du skriver bedre indhold til SEO, og hvordan du bruger dit søgeord (også i forhold til user intent), som du kan få fra pop-uppen på vores hjemmeside. Du må også gerne skrive direkte til Nanna på nb@adtention.dk, såfremt du er interesseret i denne. 

“Hvordan indarbejder jeg mine søgeord i indholdet på min hjemmeside?”

Det gør du ved at indarbejde dit søgeord så naturligt som muligt, og så det både indeholder dit søgeord i fornødne frekvens, og at indholdet også er skrevet, så det er læseligt og tiltaler brugeren samt dennes intention (user intent). Spammende indhold der tydeligvis er skrevet til en maskine, og ikke et menneske, er ilde set af Google. 

En naturlig inkorporering af dit søgeord sikrer også, at brugerne kan få noget ud af dit content. Samtidig bliver Google også kun bedre til at forstå sammenhænge i tekst, så søgemaskinen fremover kan levere de mest relevante resultater til brugerne, hvis vi fortsat leverer meningsfuldt indhold. 

“Hvordan får jeg ‘stjerner’ i mine metainformationer?”

Det gør du ved at benytte struktureret data. Det er noget, der skal kodes ind på din hjemmeside. Du kan læse mere om hvordan du gør, og hvordan det fungerer i Google her

Når du har sat det op, kan du tjekke om det virker, ved at sætte den side du gerne vil have skal have stjerner, ved at benytte Googles testværktøj. Stjerner agerer blikfang, og kan også agere social proof over for nye, potentielle kunder. 

“Skader det mine placeringer, hvis jeg bruger samme metatitel og -beskrivelse flere steder?”

Ja, det kan det godt. Det kan bidrage til dét, der kaldes søgeordskannibalisme. Det lyder ubehageligt, og det er det egentligt også. Det betyde rnemlig, at to eller flere af dine egne sider konkurrerer på det samme søgeord, og dermed spænder du ben for dig selv. Husk at Google altid foretrækker,  

Dermed bliver Google i tvivl om, hvilken side søgemaskinen skal rangere på det pågældende søgeord, og du risikerer dermed at skade dine egne placeringer. Dette er især skadeligt, hvis du har én side der allerede får kliks på et givent søgeord, fordi det ligger i top 5 i de organiske søgeresultater.

Husk at Google altid foretrækker friskt, unikt og relevant indhold (og det gør dine brugere med garanti også). Det gælder både for dit almindelige hjemmesideindhold, samt i dine metainformationer. 

Du kan dykke dybere ned i metainformationer i vores ultimative guide, hvor du også kan teste dine egne metainformationer i vores hjemmebyggede generator.

“Hvad er det helt præcist, der kan skabe blikfang i søgeresultaterne? Må jeg bruge tal?”

Det der primært skaber blikfang er symboler. Det kan være pile eller flueben i beskrivelsen, eller ligefrem emojis i titlen. Du kan finde hyppigt anvendte symboler, f. eks pile, her.

Dog skal man være lidt påpasselig med emojis i titlen, da det også kan skræmme nogle brugere væk, og i nogle brancher kan være anledning til at brugerne vælger en konkurrent frem for jer, da det på nogle modtagere anses som værende uprofessionelt at bruge. Du kender med sikkerhed din målgruppe bedre, end vi gør, og derfor lader vi det være en subjektiv vurdering op til dig. Tal kan du sagtens bruge, og hvis du har en webshop, kan det især skabe blikfang at vise hvor meget man kan spare på din hjemmeside, hvis du kører udsalg på den, ved fx at skrive “Spar 20%” eller “Op til 50% rabat”. Du kan også bruge tal til at signalere urgency, at noget er tidsbegrænset eller har begrænsede pladser, f. eks “Kun 500 pladser – Tilmeld dig her”. 

“Hvor tjekker jeg min CTR?”

Du kan tjekke din CTR i værktøjet Google Search Console under “effektivitet. Her skal du klikke på “gennemsnitlig CTR”, hvis du har opsat dette på din hjemmeside. Hvis du vil vide hvordan du sætter det på din side, kan du læse mere her.

Flere spørgsmål

Hvis du har brug for hjælp til noget af ovenstående, er du velkommen til at kontakte os. Det gør du på kontakt@adtention.dk, eller direkte til Mikael (mi@adtention.dk) eller Nanna (nb@adtention.dk).

Har du brug for hjælp?