Hvor lang skal en metatitel være?

For ikke at stå i samme situation som ‘Bog & Idé’, der har en alt for lang metatitel, er det vigtigt at vide, hvor lang din metatitel faktisk må være – Og hvordan du kan måle det.

Hovedreglen er, at Google kan vise op til 70 tegn inkl. mellemrum. Det er dog langt fra altid, at den altid viser de 70 tegn. Længden målt i pixels, og du kan derfor antage, at du har plads svarende til 590px.

Eksempelvis fylder et lille ‘t’ ikke det samme antal pixels som et stort ‘T’ gør, og derfor kan det være svært at regne i tegn fremfor pixels.

Eksempel: Nedenfor er der 102 små t’er, men der er kun 46 store T’er på samme flade

Værktøjer til metainformationer

Der findes utallige gratis værktøjer, som du kan bruge til at måle længden på din title. Her får du to værktøjer, som vi kan anbefale dig at anvende:

SEOMofo måler ikke bare din længde, men giver dig også et grafisk resultat over, hvordan din titel vil se ud på Google.

Hvis du derimod blot ønsker at måle længden i pixels, kan vi anbefale Serpsim. På Serpsim kan du se præcis hvor mange pixels du må have, og hvor mange du mangler, før du rammer det maksimale antal pixels.

Det vigtigt at være opmærksom på, at ca. 50% af folk bruger Google fra mobiltelefonen. Her er skærmene smallere, hvilket betyder, at der er mindre plads til metainformationer på mobilen. Derfor er der også plads til færre tegn og pixels, end hvis du laver metainformationer til computeren.

Google lever lidt sit eget liv, når det kommer til fyld i søgeresultatet. I vores mangeårige arbejde med SEO, har vi i visse tilfælde set, at der kan stå mere på mobilversionen, end der kan i browseren på computeren. Der er altså ikke nogle værktøjer, der er 100% præcise. Den bedste måde at lære det på, er ved at prøve sig frem.

Et godt råd

Vil du være 100% sikker på, at din titel ikke bliver for lang, kan du bruge vores søgeresultatsværktøj, som vi har sat ind øverst i dette blogindlæg.

Sæt din metatitel ind og skriv 2 små s’er efter. Er der plads til de 2 små s’er uden at værktøjet laver tre små punktummer efter, er din titel ikke for lang. Husk at slette de tre s’er igen, når du er færdig.

Du kan se et eksempel på de tre punktummer herunder. 

Hvis du ser de tre punktummer, som vist på eksemplet herunder, er det en god idé at forkorte din titel. Så er du sikker på, at den bliver vist korrekt på Google, og du undgår at forvirre potentielle kunder.

Vi anbefaler naturligvis også, at du på Google tjekker, at alt er som det skal være.

Det gør du ved at skrive denne kommando i Google:
Site:hjemmesidenavn.dk intitle:dit søgeord

Søgeordet – Keyword

Dit søgeord skal være med i metatitlen. Det nævnte vi kort i begyndelsen af indlægget, og det holder stadig vand. Derudover er det vigtigt, at søgeordet forekommer som noget af det første, som du også kan se i eksemplet herunder.

Søgeordet ‘bøger’ står som det første, eller et af de første, ord i metatitlen.

Det er nemlig vigtigt for brugeren at kunne se, at dét de søger efter, faktisk også er dét, de finder. Google kigger også på dine søgeord, og hvor relevante de er for brugerne, når de rangerer din side.

USP – Unique Selling Propositions

Når du har fået dit søgeord på plads, rykker vi hurtigt videre til dét, vi i marketingverdenen kalder USP’er (Unique Selling Propositions). Disse pointer er i bund og grund er din salgstale, der skal overbevise brugeren om, at de skal vælge dig. Det er også her, du kan vifte med alle dine unikke fordele, der får din forretning til at skille sig ud.

Det kan for eksempelvis være, at I går ind for at være miljøbevidste, eller at I er de eneste, der tilbyder gratis levering, 1 års returret eller hvad det nu kunne være.

Flet disse ind, så de fanger brugeren bedst muligt.

Som du kan se i eksemplet herover, er Aunsbjergs USP “90 års bilerfaring“.

Det er ikke altid, at man benytter sig af USP’er. Måske har du en landingsside, som rangerer på mere end ét søgeord? Så vil man typisk bruge pladsen på at få flettet de relaterede søgeord ind i stedet. I sådanne tilfælde bruger man det mest relevante søgeord først, og får dernæst indflettet de andre relaterede søgeord.

Blikfang i søgeresultatet

Når vi snakker om blikfang, er det vigtigt at forstå, hvor brugerne faktisk kigger hen, når de søger på Google.

Det er typisk først begyndelsen af titlen, hvor dit søgeord gerne skulle stå, og dernæst det sidste af titlen. Midten af din titel får mindst opmærksomhed. Undgå derfor at indsætte dine vigtigste salgspointer her.

Starten bliver brugt til at skabe overblik for brugeren, så de kan se, at resultatet er relevant for dem. Slutningen kan bruges til at fastholde brugerens opmærksomhed. Der findes ikke noget endegyldigt facit hertil, men baseret på vores erfaring, giver denne opskrift den højeste klikrate.

Skil dig ud fra mængden

Tag et grundigt kig på, hvad dine konkurrenter gør med deres metatitler. Når du ved, hvordan konkurrenterne markedsfører sig, er du bedre i stand til at vurdere, hvordan du skiller dig ud.

Ha’ dog in mente, at det heller ikke skal virke useriøst og overdrevet, så potentielle kunder bliver skræmt væk.

Prøv dig frem og se, om noget giver bedre resultater end andet. I fagsprog kaldes det at ‘splitteste’. Ideelt tester du to forskellige titler over et stykke tid. Bryg videre på den bedste version, der har den højeste klikrate, men tag ligeledes ved lære af den mindre gode version. Hvad kunne det være, der ikke fungerede så godt?

Hvis du selv har svært ved at se det, kan du spørge dine kollegaer eller andre i din branche. Sommetider kan det også være fornuftigt at spørge målgruppen direkte om, hvad der får dem til at vælge den anden overskrift.

Hvis du savner lidt inspiration, finder du her et par forslag til, hvordan du kan skille dig ud. For en god ordens skyld, holder vi fast i søgeordet ‘bøger’.

Hele titlen er faktisk: 

“Bøger – et stort udvalg af bøger hos Danmarks største boghandlerkæde Bog & Idé”

Som du kan se på de berygtede tre punktummer, er denne metatitel alt for lang til, at Google kan læse det hele.

Dermed får brugerne heller ikke al den information, som Bog & Idé ønsker at dele. En lose/lose-situation, om man vil.

I stedet bliver sætningen misvisende. Hvis brugeren ikke på forhånd ved, hvad Bog & Idé er, kan de heller ikke vide, hvad de mener med “Danmarks største…”.

Derfor vil vi anbefale at forkorte metatitlen, så det er retvisende og læsbart.

Det kunne eksempelvis se sådan ud: 

Bøger er sat ind først, fordi det er det primære søgeord.

Dernæst har vi lavet en opdeling med tegnet ‘|’, så brugeren lettere kan se søgeordet samt at der kommer et nyt afsnit efterfølgende. Mange er bange for at bruge specialtegn i metainformationerne, men det er et glimrende blikfang.

Derefter har vi indsat deres USP, som er “Danmarks største boghandlerkæde”. Det er dét, de gerne vil sælge sig på.

Herefter har vi lavet et symbol, en pil, som skaber blikfang mod deres brand-navn, ‘Bog & idé’.

Dette er som sagt ikke et facit, men et eksempel.

Hele pointen med metainformationer er, at gøre det så let som muligt for brugeren at finde ud af, hvad din side handler om – og at fastholde deres opmærksomhed.

Vil du også gerne skabe mere blikfang med specialtegn, kan du bruge dette værktøj, som vi selv er glade for.

Skab impulskøb i søgeresultatet

Har du en tilbudskampagne på en bestemt kategori?

Et eftertragtet produkt på udsalg?

Så kan du også gøre dette til en del af dine metainformationer for at tiltrække brugeren og opfordre til et impulskøb.

Du skal selvfølgelig heller ikke snydes for et par eksempler på, hvordan sådan en titel kunne se ud:

Som du kan se i eksemplerne, skaber du blikfang ved at benytte formuleringer som “XX%“. Derudover så kribler det helt ned i fingerspidserne på folk, når de kan se, at der kan spares penge.

Du skal dog være opmærksom, hvis du benytter denne metode. Det kræver nemlig, at du har reelle tilbud, samt at det er på eftertragtede og aktuelle produkter, der matcher dit søgeord. Ellers kommer brugeren ind på din side og finder produkter, der ikke matcher deres søgeintention.

Det kan blandt andet resultere i, at brugeren hurtigt smutter igen, fordi resultatet ikke mødte de forventninger, du havde skabt på Google – og det leder altså til høje bounce rates. På dansk kaldes det afvisningsprocent.

Det kan dog også være en god måde  at “lokke” folk ind på din side. Det kunne jo være, at de fandt noget andet af interesse på din side. Det er en hårfin balancegang, og du bør gøre op med dig selv, hvad din tilgang skal være til denne strategi.

Et godt råd

Husk at ændre din metainformation, hvis tilbuddet ikke længere står ved magt.

Så undgår du skuffede besøgende, når de kommer ind på din side og ser, at der ingen gode tilbud er. Brugeren forventer at se tilbud, når de klikker på lige præcis sådan en metatitel.

Det er ikke meningen, at du skal mislede brugerne. Lige så hurtigt, som den slags metatitler kan give kliks, kan det også give en dårlig anmeldelse på Trustpilot. Det er går blandt andet ind under falsk markedsføring, og er også med til at mindske troværdigheden på din siden.

Hvad er en metabeskrivelse?

En metabeskrivelse er den grå tekst under den grønne webadresse, URL’en. Sammen med metatitlen, som vi har gennemgået ovenfor, går disse to tekstfelter under fællesnavnet ‘metainformationer’.

Metabeskrivelsen bliver brugt til at informere brugerne yderligere om, hvad de kan forvente at finde på din hjemmeside.

Feltet er interesseskabende og oplysende, og det er derfor vigtigt at være transparent og konkret i tekststykket.

Søgeord i metabeskrivelsen

Det er vigtigt, at du også får brugt dit søgeord én gang i metabeskrivelsen.

Det fortæller nemlig Google, hvad din landingsside handler om. Derudover giver det et godt blikfang, da søgeordet automatisk bliver fremhævet med fed skrift, når det matcher brugerens søgeord.

Brugeroplevelsen forbedres ydermere også, fordi det giver bedre vilkår for at skimme informationer og dermed se, om din side er relevant for det, de har søgt på.

Udover at søgeordet bliver fremhævet, kan relaterede søgeord, der ligger meget tæt på dit primære søgeord, faktisk også blive fremhævet. Det ser du i eksemplet ovenover.

Her fremhæves det primære søgeord “bøger“, men det relaterede søgeord “bog” bliver faktisk også fremhævet.

USP’er til beskrivelser

Metabeskrivelsen er oplagt til at formulere dine USP’er, fordi der er mere plads. Således kan du her fortælle potentielle kunder mere om, hvorfor de skal vælge dig og ikke konkurrenterne.

Vi bliver lige i bøgernes univers, og snupper et eksempel fra “Bogreolen”:

Her kan du se, at Bogreolen bruger USP’erne “markedets billigste priser” og “levering indenfor 1-2 hverdage“.

Det er de ting, som Bogreolen stræber efter at være de bedste til – og stræber efter at sælge sig selv på.

Skab mere synlighed

Det er langt fra alle, der får læst metabeskrivelserne igennem, inden de får trykket på linket.

Det er derfor vigtigt, at du prøver at få skabt så meget synlighed som overhovedet muligt – selvfølgelig inden for rimelighedens grænser, så beskrivelsen stadig giver mening for brugeren og ikke virker overdrevet eller useriøs.

Der er et par forskellige tips og tricks, som du kan bruge til at skabe mere blikfang.

Lad os igen bruge Bogreolen som eksempel på, hvordan vi kan skabe mere synlighed:

I eksemplet kan du se, hvordan der kommet et flueben foran USP’erne. Det skaber mere blikfang.

For læserne virker det også vejledende. Det fremhæver nemlig, hvorfor man bør vælge Bogreolen, men på en kort og præcis måde.

Du kan vælge mellem mange forskellige typer af tegn, men sørg for, at dine USP’er ikke drukner i emojis og kommer til at ligne en 13-årigs statusopdatering på sociale medier – Medmindre det er din målgruppe.

Vi serverer lige endnu eksempel på, hvordan det kunne se ud. Hvilken af de tre resultater lod du først mærke til?

Vores eksempel er resultatet i midten.

Lagde du mærke til de grønne flueben?

Forhåbentligt – for så lykkedes eksemplet. De grønne flueben tiltrækker sig nemlig opmærksomhed. Det kan betyde, at størstedelen af brugerne vil vælge at klikke hos dig og ikke hos konkurrenten.

Et godt råd

Alt med måde. Som vi efterhånden har etableret, så kan overdrevet brug af blikfang virke useriøst.

Dog virker det gennemgående mere overskueligt, hvis du kan få alle dine USP’er samlet på én linje (metabeskrivelse) fremfor to linjer (metatitel og -beskrivelse).

Hvor lang må min metabeskrivelse være?

Som du sikkert kan huske fra metatitlerne, var længden begrænset. Det er den også på metabeskrivelsen.

Det maksimale antal tegn ligger omkring 160. Dog bliver også metabeskrivelsen målt i pixels, og her er det 930px, du skal sigte efter.

Vær dog påpasselig med bare at smide 160 tegn ind, og regne med, at det hele bliver vist. For en sikkerheds skyld, kan du holde dig til 150 tegn. Du kan også anvende taktikken fra tidligere, hvor du indsætter to s’er og holder øje med, om der kommer tre punktummer eller ej.

Struktureret data

Struktureret data er en måde hvorpå du kan fremvise flere produkter, ydelser eller services for brugerne på Google. Det er der flere metoder til.

Eksempler på strukturerede data kan være priser, stjerneanmeldelser, kalorier eller andet, der hjælper brugerne med at foretage det valg, der bedst imødekommer deres søgeintention.

Struktureret data er et stykke kode, du opsætter på sin side. Koden hjælper Google med at danne sig en bedre forståelse af, hvad din side handler om, så søgemaskinen på bedst mulig vis kan kommunikere dette videre til brugerne.

Du skal selvfølgelig ikke snydes for nogle eksempler på, hvordan struktureret data kan se ud. Søger du på ‘bøf bearnaise’ på Google, får du fremvist en masse opskrifter, så du selv kan gå i køkkenet, eller restauranter, der serverer retten.

Nedenfor ser du et søgeresultat, hvor der aktivt er brugt struktureret data. Kan du se, hvordan det virker mere informativt og hjælper dig med at finde ud af, om du skal have denne ret til aftensmad, eller om der findes et bedre alternativ?

Uanset om du svarede ja eller nej, vil du sikkert kunne se forskellen. Her er nemlig et resultat fra samme søgning, men uden struktureret data. Hvilket resultat har det bedste blikfang?

Søger brugerne derimod efter “gryderetter køb”, så forventer de også, at de kan købe bøger eller blade med gryderetter, eller købe simrekød til gryderetter direkte online. Måske forventer de i stedet, at de kan spore sig ind på de butikker, hvori de kan købe ingredienserne til forskellige gryderetter.

Den viden skal vi bruge til at formulere metainformationer, samt til at forhøje CTR (Click-Through-Rate).

Din CTR indikerer, hvor mange brugere, der klikker på dig på Google. Jo højere CTR, jo mere interessant og relevant er du.

Google vælger selv efter user intent

Ved søgeordet “gryderetter” kan du se, at Arla ikke har gjort særlig meget ud af deres metatitler. Det skyldes sandsynligvis, at Google selv har taget noget fra Arlas hjemmeside og lagt ud i søgeresultatet. Med andre ord har Arla ikke haft en finger med i spillet, og dermed mulighed for at tilpasse deres synlighed.

Google har med med sandsynlighed kunne se, at Arlas side om gryderetter har en høj CTR, altså det er interessant for mange mennesker. Eftersom Googles mål er, at levere så relevante resultater som muligt, vurderer Google altså, at du, der også søger efter gryderetter, med stor sandsynlighed også vil finde Arlas resultat interessant.

Det er sådan Google samler informationer om user intent.

Dette betyder dog, ikke at du ikke kan gøre det bedre end Arla. Kigger vi på titlerne, giver de ikke særligt informative og indeholder heller ikke interessant blikfang.

Hvordan skal metatitlen så se ud efter user’s intent?

I vores eksempel appellerer vi til følelserne, pirrer interessen og lover, at der er mere end 20 opskrifter bag klikket. Hvilken af de to eksempler med Arla ville du klikke på?

Lad os tage et par eksempler mere på user intent. Hvis du har en webshop der sælger tøj, kan du og konkurrenterne have de samme links og næsten samme domæne – men hvis konkurrenten fremviser flere produkter, har de en fordel.

Det skyldes, at Google vurderer, at user intent i tøjbranchen kendetegnes ved, at brugere, der søger efter “tøj”, gerne vil se et bredt udvalg, så de har noget at vælge i mellem.

Vil du derimod rangerer på et long-tail søgeord som “hvide Nike Air Max sko størrelse 43”, så forventer brugerne også, at de enten får fremvist en landingsside med ét produkt eller en specifik landingsside, hvor de kan se alle “hvide Nike Air Max sko i størrelse 43”

Dette betyder også, at en mindre virksomhed, der ikke har råd til et større varelager som Zalando, Nike og Boozt har, vil have svært ved at få topplaceringer på disse søgeord. Det er fordi Google ved, at deres indhold ikke er det bedste match til brugerens intentioner.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan rangere højt eller endda blive nummer ét på Google med disse søgeord. Du skal bare udvælge andre faktorer, at blive rangeret på. Fordi Google er en algoritme, og brugerne i høj grad er med til at bestemme placeringerne, kan du altid slå konkurrenterne med andre midler.

Det kan være ved at skrive bedre og mere informativt indhold, have stærkere og mere troværdige links eller bedre billeder af dine produkter.

EMD – Exact Match Domain

EMD står for ‘Exact Match Domain’.

Det betyder, at man har et domænenavn der er det samme som søgeordet, man vil rangere på.

EMD’er ses typisk i smalle nicher. Sælger du “babysæbe”, vil du derfor kunne rangere højere og have lettere ved at rangere på dit primære søgeord, hvis du har domænet babysaebe.dk.

EMD er i sig selv ikke noget du SKAL have, for at få en høj CTR, men det kan i visse tilfælde hjælpe dig godt på vej.

Din troværdighed øges også, hvis du ligger i top 3 på Google. Hvis du samtidigt har et EMD, altså at din hjemmeside matcher søgeordet, antager mange brugere også, at dette må betyde, at du er specialist inden for dit produkt/ydelse.

Et godt eksempel kunne være søgeordet “fluenet“.

Fluenet er et Exact Match søgeord, men det er også et specifikt produkt. Herunder ser du et EMD, der rangerer over Jem&Fix og Harald Nyborg. Det gør de selvom fluenet.dk har en væsentlig dårligere linkprofil, færre sociale signaler og færre gennemsnitlige besøgende.

Et godt råd
EMD bruges typisk kun, hvis du arbejder i en niche og har en smal produktlinje, der ligger tæt op af dit EMD-navn.

Har du derimod mange produkter, eller har du mange forskellige ydelser, vil et bredere domæne være bedre til din virksomhed.

Hvad er CTR – Click-Through-Rate

CTR er procentdelen af de mennesker, der klikker på dit resultat i stedet for andre resultater.

Sådan udregnes CTR

Det er faktisk et simpelt regnestykke, du sagtens selv kan lave. Find først dine visninger på de forskellige søgefraser eller søgeord, der er tilknyttet din hjemmeside. Antallet af visninger vises i Google Search Console. Så kan du udregne din CTR.

Click Through Rate = Kliks / Visninger

Eksempel: 15 kliks / 100 visninger = CTR på 15%

Hvordan ved jeg, om min CTR er høj nok ?

Der er forskellige CTR-mål til forskellige nicher. Det kan også være, at du er en af de heldige, der har fået købt dig et EMD og derfor har en fordel i søgeresultatet på det produkt eller den ydelse, du sælger.

Her vil du typisk se højere CTR, end hvis du sælger flere forskellige ydelser eller produkter.

Sammenhængen mellem søgeord og CTR

Dit søgeord spiller ind på din CTR. Forsøger du at rangere på et såkaldt trofæ-søgeord som “tøj“, eller vil du rangere på et long-tail søgeord som “hvide Nike Air Max 90”?

Hvis du udelukkende går efter long-tail søgeord, vil du have dine kunder langt nede i salgstragten. Derfor vil din CTR sandsynligvis også vil være høj. Årsagen hertil finder du i user intent. Når de søger så præcist, som på skoen fra Nike, er de typisk parate til at købe. Du vil derimod have færre visninger, da long-tail søgeord som regel ikke har en særlig stor volumen.

Det bunder i den simple logik, at et bredt søgeord vil have flere søgninger og dermed kunne generere flere kliks. Et nichesøgeord vil derimod have færre søgninger, og dermed en mindre pulje at generere klik fra.

Så hvordan ved du, hvilken type af søgeord, du skal gå efter? Det vurderer man på baggrund af konkurrenterne, om det er realistisk at overhale dem, samt hvilken branche, du opererer i.

Hvad er den gennemsnitlige CTR?

I en udregning baseret på cirka 100 virksomheder, ligger en gennemsnitlig CTR cirka på følgende:

• Bredt søgeord: 3-6%
• Long-tail søgeord: 7-15%

Der er dog flere faktorer indblandet. Er du et større brand med en stor kundegruppe, vil du som regel have en meget højere CTR. Det skyldes, at brugerne kender din virksomhed og handler ved dig gentagende gange, fordi de synes om din forretning.

Hvis du allerede har en fin CTR, men uden det store blikfang i din metainformation, vil du kunne hæve din CTR med 0.5% – 2+% ved at gøre brug af denne guide.

Ligger du derimod under ovenstående tal, vil du med guiden kunne hæve din CTR med minimum 2+%, hvilket vil sige næsten en fordobling af besøgende på de enkelte brede søgeord.

Afhænger min placering af min klikratio?

Din placering afhænger selvfølgelig af din klikratio. Har du ingen søgeord på side 1, har du som regel også 0% klikrate. Derfor er det vigtigt at optimere metainformationerne i forhold til Googles algoritmer først. Når du har ramt side 1, kan du begynde at have mere fokus på brugerne. De er med til at bestemme din placering.

Splittest dine metatekster

Splittest, splittest, splittest. Bliv ved med at teste dine tekster og find ud af, hvad der virker for dig og din virksomhed – Og hvad der ikke virker. Hvis du føler, at du rammer et plateau i forhold til dine placeringer eller klik, så er det sikkert fordi, du rammer skævt i forhold til sin målgruppe.

Hvad vil du gerne signalere til din målgruppe? Hvad søger de efter og hvordan? Hvad forventer de af dig som virksomhed?

Sådan ser du din organiske CTR

Google Search Console er det bedste værktøj hertil. Google er nemlig de eneste, der kan udregne din CTR.

Du tilføjer først din side på Google Search Console med et kodestykke lige før dit </head> tag lukker, som du implementerer på din hjemmeside.

Opsætning af Google search console

Har du allerede implementeret Google Analytics på din side, kan du give dig selv direkte adgang gennem Google Search Console. Dette gør du på følgende måde:

I venstre top hjørne finder du et felt du kan klikke ud, hvor du har dine konti.

Her klikker du, og vælger “Tilføj ejendom”.

Under “Tilføj ejendom” vælger du “Webadressepræfiks” og indsætter dit domæne.

Herefter klikker du på “Fortsæt”. Du får nu adgang til Googles data på din hjemmeside.

I menuen til venstre vælger du nu “Effektivitet”.

Her vil du have adgang til det samlede antal kliks, du har fået ud af dine placeringer. Du kan også hvor mange visninger du har, samt din gennemsnitlige klikrate.

Hvis du klikker på “Gennemsnitlig klikrate”, vil du ud fra hvert søgeord/søgefrase kunne se den individuelle CTR på disse. Det giver dig både en idé om user intent, men også hvad der virker og ikke virker.