Social media strategi

Sådan udarbejder du den rigtige social media strategi

Det er næsten ligegyldigt hvilken form for kommunikation man anvender, så kræver alle former for kommunikation planlægning og et klart strategisk udgangspunkt. Det samme gælder for ens Sociale Medier. Hvis man vil lave en succesfuld strategi, så kræver det en forståelse for ens målgruppe og hvordan man kommunikerer med målgruppen.

 

Som udgangspunkt er det en god idé, at udarbejde den konkrete strategi for ens Sociale Medier, før man går i gang med at anvende enten organisk eller sponsoreret indhold. Her skal du overveje, hvad er formålet med anvendelsen af de Sociale Medier og hvad ønsker du at få ud af disse platforme. 

 

Når man på forhånd ved hvad strategien er, så kan man nemt måle på, om man opnår de mål, som er fastsatte i den strategi, der er udarbejdet til mediet. 

 

En af de metoder, der kan anvendes, er at udvikle strategien ud fra S.M.A.R.T princippet.

Grafik af shopping med annoncering

Undersøg dit udgangspunkt

Før du kan lægge en konkret strategi for dine Sociale Medier, skal du først undersøge dit udgangspunkt. Her er der flere forskellige ting, som du skal have styr på, før at du kan starte med dine SoMe strategi. Denne liste bygger på at du allerede har nogle af de SoMe konti du skal bruge til den videre strategi. 

 

Før du går i gang med din SoMe strategi, skal du først undersøge om der er styr på de konti, som du skal anvende til strategien. Hvis du skal anvende Instagram til din strategi, er det vigtigt at du har styr på denne. Ligeledes, er det også vigtigt at undersøge, om der findes flere forskellige varianter af de konti. Hvis du sidder i en stilling, hvor der har været andre forud dig, så kan der evt. være 3 forskellige Instagram konti, som du ikke er bekendt med. Derfor er det en god idé at lave en grundig søgning, før at du lægger din strategi. Gå på forskellige søgemaskiner og søg efter jeres brand. Tjek de forskellige Sociale Medier for dublerede konti eller fake konti generelt. Hvis dit brand eksempelvis hedder “Majas butik”, skal du altså søge diverse medier tynde, for at være sikker på, at du har helt styr på dine konti. 

 

Hvis der bevidst er flere konti, har disse så samme tone of voice, identitet og brand værdi? Ellers er det en god idé at strømline dine konti på tværs af platforme. Her tænkes der hvis du har en Facebook side, en Instagram konto, en Twitter konto, en TikTok konto osv. Det er vigtigt at give brugerne en følelse af, at der er sammenhæng i dine konti og derfor vil anbefalingen herfra, også altid lyde på at have en identitet til alle dine konti, uanset hvilken målgruppe der sidder på platformen. 

 

Hvis i allerede har lavet opslag før, så er det en god idé at gennemgå disse, med et henblik på at undersøge, hvilke opslag der har performet bedst. Her kan det være smart at kigge på generelt engagement, såsom likes eller kommentarer. På denne måde kan man nemt finde ud af, hvilke opslag ens målgruppe finder interessant og de gerne vil interagere med. 

 

Udover det ovenstående, er det altid en god idé at undersøge, om de kanaler man anvender er effektive til den målgruppe man gerne vil henvende sig til. Her kan man undersøge de forskellige demografier for alle platformene, og på den måde overveje, hvor ens målgruppe befinder sig. Derudover, er det også en god idé at overveje om man synes flere sociale profiler er vigtige. Hvad fortæller det om virksomheden at den er på Twitter? Hvad får vi ud af at have content på TikTok? Befinder vores målgruppe sig overhovedet på Instagram? Ligeledes kan der være mange andre spørgsmål, som kan være gode at besvare inden man går i gang med den helt store udrulning af sociale profiler. Man kan også vælge at starte med en og derefter udvide, hvis man opdager at en del af ens segment befinder sig et bestemt sted. 

 

I sammenhæng med overvejelsen af medie til målgruppen, er det også vigtigt at overveje, hvilke kanaler der er vigtige for jeres brand. Hvad vil i gerne signalere med jeres valg af kanaler? Vil i være alle steder og være tilgængelige alle steder? Hvad er jeres ressourcer? Har i mulighed for at have ansatte til at håndtere alle kanaler? Uanset hvad i gør, så vil der være et bestemt signalement med hvert medie. Undersøg grundigt de enkelte medier, deres publikum og målgruppe, samt den tone of voice der findes på mediet. 

 

At undersøge sit udgangspunkt bliver på engelsk kaldt Social Media Audit, som er noget der findes mange forskellige guides til. Blandt andet laver Hootsuite nogle virkelig gode guides til såkaldte Social Media Audits, du kan læse mere om dem her og se deres template til gennemgang af dit udgangspunkt. 

 

Lær din målgruppe at kende

Som nævnt i ovenstående afsnit, så er noget af det absolut vigtigste, når man udvikler sin Social Media strategi, at kende sin målgruppe. Der findes flere forskellige redskaber til undersøge ens målgruppe og til at definere hvem man henvender sig til. For som med al anden markedsføring, så kommer den mest effektive strategi, når man definerer målgruppen, og hvilket segment man henvender sig til. 

 

Et kendt redskab i både kommunikation og markedsføring, er at definere ens målgruppe ved at anvende såkaldte personaer. Personaer kan udvikles på forskellige faconer. En kendt metode er at stille en masse spørgsmål, som kan beskrive personen. Dette kan være “hvor gammel er personen”, “hvilken uddannelse har personen”, “hvilke interesser har personen” og mange flere. Det findes et utal af guides til at lave forskellige personaer. Her har Hootsuite også lavet en virkelig god guide, som kan anvendes til at udvikle personaer. Du kan læse hele guiden her og bruge deres gratis template, så du kan starte med at udvikle dine personaer. 

 

En anden mulighed for at lære din målgruppe at kende, er at anvende den data du opsamler på din hjemmeside ved hjælp af Google Analytics. Her kan du se alle former for demografi, i forhold til hvilke brugere, der besøger din hjemmeside. Denne data kan du bruge til at få et billede af, hvem din målgruppe er og hvem der besøger din hjemmeside. Du kan også bruge den data du opsamler i din Facebook Pixel, til at blive klogere på, hvem der klikker på dine annoncer eller organiske opslag på Facebook. Al data der indsamles på hjemmesiden, kan altid anvendes i en form for relevans. Især når man skal undersøge ens målgruppe. Hvis man ikke har opsat disse analyseredskaber på en hjemmeside, kan man anvende redskaber såsom Semrush m.m. Her kan man se flere forskelige typer af data, som man kan anvende i ens markedsføring. 

 

Konkurrentanalysen kan også hjælpe med at definere målgruppen

Hvis man skal kende sin målgruppe, kan man også kigge til ens konkurrenter. Her kan man se på hvem de markedsfører sig til og hvordan de laver deres markedsføring. Det er altid en god idé at lave en markedsanalyse inden man starter på din strategi, så kan man bedre forstå hvilken tone of voice der generelt er i markedet. Samt, hvilken type strategi der generelt ses i markedet. Her kan man blandt andet kigge på: hvilke kanaler anvender konkurrenterne, hvilken type opslag producerer de, hvordan kommunikerer de med deres brugere på kanalerne og mange andre former for data. 

 

Hvis du allerede har en stor mængde følgere, kan du evt. stille dem spørgsmål. Dette fungerer godt på de fleste kanaler. På Instagram er det populært med “ask me anything” og at stille sine brugere spørgsmål relateret til ens content: “vil du helst se en make-up tutorial eller mit Asos haul?”. Her kan brugerne så stemme på, hvilken af de to de helst vil se content på. På den måde lader du altså dine brugere få en indvirkning på, hvad de finder spændende, og de kan også byde ind med, hvis de synes du skal lave noget andet content. Derudover, er det også en god måde at forstå trends på. For det vil med stor sandsynlighed være brugere der informere dig om disse. 

 

Vælg S.M.A.R.T.(e) mål

Når man laver en Social Medie strategi, er det altid en god idé at definere målene på forhånd. Til dette kan man anvende S.M.A.R.T. modellen, som hjælper en med at sætte konkrete mål, der både er målbare og opnåelige. 

 

De enkelte bogstaver i S.M.A.R.T. strategien står for de muligheder strategien tilbyder og hvilke elementer der skal beskrives, for at man har en klarlagt strategi før at man trykker “go” på sin overordnede strategi. 

 

Specific: her skal du specifikt notere, hvad du gerne vil opnå med strategien. Hvis “at få mere engagement” er dit mål, er det så 100 nye følgere, 100 nye kommentarer eller 100 nye køb du gerne vil have? Hvad konkret udspecificerer det du gerne vil opnå, bliver det nemmere at måle om indsatsen er tilstrækkelig.  

 

Measurable: for at et mål kan være opnåeligt, skal det have en metric, der er målbar. Den metric der måles efter, skal være noget konkret, så man hurtigt kan se om der er fremgang i tallene. “Opnå bedre kommunikation med brugerne” er et godt mål, men det skal have en mere målbar metric, så man bedre kan besvare spørgsmålet om hvorvidt man rent faktisk opnår bedre kommunikation.   

 

Attainable: Udover at målet skal være målbart, skal det også være opnåeligt. Det gavner dig ikke at sætte urealistiske mål, som ikke kan opnås indenfor den givne periode. Det kan derfor være smart at have et “drømmemål” og et mere opnåeligt mål, så stiller du ikke urealistiske krav til dig selv og dine evner. 

 

Relevant: en vigtig del af S.M.A.R.T. strategien, er at finde ud af, hvorfor målene er vigtige for din virksomhed. Målene skal altså have en vis relevans og give mening for virksomheden. Det hjælper ikke at have et mål der hedder “få 5000 følgere”, hvis du ikke vedligeholder din organiske Facebook eller Instagram side. 

 

Timely: når man sætter sig et mål, er det vigtigt at have en tidshorisont. Du kan ikke vide om dit mål er opnået, hvis ikke du har en tidsramme på, hvornår du skal have opnået et mål. At sætte en tidsramme hjælper også, hvis du har flere medarbejdere involverede, til at sætte deadlines på, hvornår enkelte medarbejdere skal færdiggøre arbejdet, så i er sikre på at i når i hus inden for tidshorisonten. 

 

Skal du tage højde for vanity metrics?

En vanity metric, er meget simpelt én, som ikke nødvendigvis er salgs skabende. En vanity metric kan derfor være: likes, følgere, kommentarer, delinger m.f. Vanity metrics er ofte noget som man hører at influencers eller virksomheder går op i, men er det overhovedet noget man skal tage højde for? 

 

Vanity metrics skaber som udgangspunkt ikke kommerciel værdi, fordi du ikke får penge fra Facebook for hvert like du får. Vanity metrics skaber heller ikke værdi i forbindelse med forøgelse af den kommercielle værdi virksomheden har. Dog, kan vanity metrics skabe værdi, når man skal starte sin Sociale Media audit. For jo flere likes eller følgere man har, jo mere interaktion burde man også have. Derudover, skaber vanity metrics også troværdighed. Hvis man har mange følgere, er man ofte stemplet som troværdig og som en brugere gerne vil holde øje med. Jo flere følgere man har, jo flere er der også til at sprede det budskab man har som virksomhed. Eksempelvis, så har Youtubes største streamer, PewDiePie, virkelig mange seere i gennemsnit. Dette er ikke fordi han er den bedste til de spil han streamer, men fordi han generelt har stor popularitet og det hurtigt spredes på diverse internet medier, når han spiller nye spil.

 

Hvorfor er disse: likes, kommentarer, følgere m.f. set som vanity metrics?

Vanity metrics bliver ofte set ned på, hvis en virksomhed kun måler succes på baggrund af disse. Du kan som udgangspunkt ikke måle din succes på likes eller følgere, hvis der ikke følger salgs skabende værdi med. Hvis man har 50.000 følgere, men meget få salg, så er der ikke særlig meget værdi i følgerne. 

 

Vanity metrics spiller på forfængelighed, da folk i dag ofte vurderer deres succes på, hvor mange likes eller følgere de har. Ikke på den succes de har som virksomhed etc. Antal følgere siger intet om kommerciel succes, i hvert fald ikke overordnet. 

 

Disse metrics kan dog være relevante, så længe du anvender dem til at måle reelle virksomheds målsætninger. Så eksempelvis kan brand awareness måles i omtale eller god kundeservice, især på den kommunikation der er mellem brand og forbruger. Så hvis man holder en god kommunikation mellem forbruger og brand, ved at svare på spørgsmål eller kommentarer, kan man bruge denne kommunikation som grundlag for, den vurdering man laver af om man er kommet videre i sit brand awareness mål. 

 

Hvilke medie skal du vælge til din strategi?

Når man skal vælge mediet eller medierne, der passer til ens strategi – er det vigtigt at tage målgruppen i betragtning. Som nævnt i afsnittet “lær din målgruppe at kende”, så er målgrupperne forskellige alt efter, hvilket medie du anvender. 

 

Hvis du planlægger at anvende Facebook, skal du overveje at undersøge målgruppen for denne platform. Der kan også være andre overvejelser, såsom at undersøge nye ændringer i algoritmen for interaktion med organisk indhold. Samtidig med at undersøge de tendenser, der gør sig gældende på mediet. Derudover, skal man også overveje om det giver mest mening at ramme målgruppen ved brug af betalt annoncering via Facebook som kanal. 

 

Hvis du gerne vil bruge Instagram som platform, er det vigtigt at huske, at Instagram er 80/20: 80% content og 20% salg. Det vil sige at det er nødvendigt at lave content som er mere fokuseret på storytelling eller brand. Altså de 80% skal ikke være fokuseret på salg, men mere på at fortælle en historie eller på at vise ens følgere Behind the scenes. Instagram er et medie, hvor mere personlig interaktion og personlig fortælling er vejen til succes. Du kan altså ikke lave strategi til Instagram og Facebook, for måden der skal fortælles om brandet afhænger af den målgruppe der skal se det. 

 

Skulle du have lyst til at afprøve LinkedIn, skal du være opmærksom på den professionalisme som der findes på det medie. Samtidig med, at der er klare ‘retningslinjer’ for, hvad der er relevant at dele på mediet. Ofte kan man læse, at en person deler noget personligt, og at andre kommenterer “burde dette ikke være på Facebook i stedet?”. Så der er altså en brugerdefineret standard af, hvad der er relevant at dele på medie, og samtidig hvor grænsen skal gå mellem personligt og professionelt indhold. 

 

Hvis du derimod kigger på TikTok, er tonen meget mere uformel og i de fleste tilfælde dybt useriøs. Man kan på en måde sige at LinkedIn og TikTok ligger i hver sin ende af spektret når der tales om seriøsitet. Når du skal lave en strategi for TikTok er det vigtigt at overveje flere forskellige perspektiver: har du mulighed for udelukkende at lave videoindhold og er du klar til at holde øje med tendenser på mediet og efterleve disse? TikTok er centreret om videomateriale som er lavet ud fra forskellige tendenser eller trends på mediet. For at lykkes på TikTok er det derfor vigtigt at være oppe på dupperne hele tiden og konstant revurdere det materiale man anvender. 

 

Selvfølgelig er der også fordele ved at vælge flere medier til din strategi. Hvis du har en bred målgruppe, kan det være smart at sprede budskabet ud over flere medier, så du kan ramme alle i målgruppen. Samtidig får brugerne også et billede af, at din virksomhed har styr på sin strategi, fordi du er aktiv flere steder. Dog, skal man overveje hvilket signal de forskellige medier sender. LinkedIn er et seriøst og professionelt medie, Tiktok er et sjovt, trendig og u-seriøst medie. Hvis ens virksomhed sælger makeup, kan det være relevant at være på Tiktok, da makeup oftest er associeret med kreativitet og trends. Hvorimod hvis man har et revisionsfirma, vil det give mere mening at være på LinkedIn, da seriøsiteten på dette medie er mere sammenhængende med det man afsender. 

 

Hvad med content strategien?

En content strategi er meget simpelt en strategi, der outliner hvilket content, som skal postes på et givent tidspunkt på det udvalgte medie. Dette er en god idé, hvis man overvejer at anvende flere forskellige Sociale Medier til ens strategi. På denne måde kan man også nemt og overskueligt få overblik over det content mix der er planlagt, samt hvordan de forskellige medier spiller sammen. Derudover, kan man i strategien også planlægge, hvilke team medlemmer, der står for hvad og i hvilken sammenhæng. 

 

Når man skal planlægge content strategien, er det en god idé at undersøge trends og tendenser, der er på de givne medier. Ved dette er det muligt at planlægge, hvilke budskaber, der skal kommunikers på de konkrete medier og samtidig, hvordan disse budskaber skal kommunikeres. Her vil man opleve forskelle mellem de enkelte medier, og derfor er dette relevant at tænke ind i sit content mix. For at planlægge det content mix man overvejer til den content strategi man har lagt, kan man vælge at lave en detaljeret oversigt i et regneark. Man kan også vælge at anvende et af de mange forskellige online redskaber der findes, hvor man kan planlægge ud over flere medier og på baggrund af tid eller dato. På mange af disse redskaber kan man også se overordnet data for performance på de forskellige medier. På denne måde kan man samle al sin data og slippe for monitoreringen af flere forskellige medier. 

 

Har du styr på din SoMe krisekommunikation?

Noget der er vigtigt at have styr på, når man starter på sin kommunikation på Sociale Medier, er at have styr på, hvad man gør i en krise. Der findes flere forskellige eksempler på, hvor det ville have smart, at virksomheden havde planlagt sin krisekommunikation på forhånd. Kommentarsporet på Sociale Medier er oftest et brutalt sted at befinde sig og hvis man ikke har styr på håndteringen af sure kommentarer, så bliver det svært at have en god strategi. Hvis man eksempelvis arbejder i politik, må man være forberedt på at blive mødt at brugere, der er uenige. Ligeledes, hvis man er et stort brand og der sker en international krise, må man forberede sig på, at have et standpunkt til dette. 

 

Et godt eksempel her, var da BPs boreplatform Deepwater Horizon eksploderede i 2010, her endte krisen med at ramme Lego, da de havde et samarbejde med BP – herunder Shell. Greenpeace var ude i stor stil og kritisere Lego for samarbejdet, hvor Greenpeace blandt andet lavede en video, hvor en masse Lego dyr bliver begravet i olie til tonerne af “Everything is Awesome”. Til denne situation havde Lego ikke en overvældende planlagt krisekommunikation, hvilket gjorde at de blev stormet på Facebook af negative kommentarer og negative beskeder. Derfor er det altid relevant at have planlagt sin krisekommunikation før at uheldet er ude, og samtidig give plads til forbedringer/ændringer, alt efter hvilken påvirkningsgrad krisen har. Der findes flere forskellige teorier og strategier man kan anvende til sin krisekommunikation. Her kan bogen Krisekommunikation af Winni Johansen og Finn Frandsen anbefales, da den går i dybden med flere forskellige typer krisekommunikation og håndtering af forskellige situationer. 

 

Er Paid Social en del af din strategi?

Når man skal lave sin Social Media strategi er det relevant at overveje om Paid annoncering skal være en del af strategien. For flere Social Medier er algoritmen lavet om i nyere tid til at prioritere sponserede opslag. Sociale Medier som Facebook og Instagram, er især i den seneste tid blevet ændret til at prioritere sponsoreret content, som gør det sværere at få mange interaktioner på organisk content, også selvom man har mange tusinde følgere. 

Derfor kan det være relevant at overveje, at sprede noget af ens content ud som sponsoreret indhold, især hvis man gerne vil sælge produkter eller target de personer der besøger ens hjemmeside, men ikke følger ens Facebook side. 

 

Skal du have hjælp til din Social Media strategi? Hos Adtention kan vi både hjælpe med organisk og paid content på alle Sociale Medier. 

Har du et spørgsmål?

Sidder du inde med et spørgsmål, som vi ikke har fået besvaret så skriv gerne en kommentar til os.