Sådan gør man kompleks forsyning simpel for helt almindelige mennesker
Kunden
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) er ansvarlig for strøm, vand, varme og kloak på Bornholm. En kommunalt ejet forsyningsvirksomhed og en central del af både øens hverdag og grønne udvikling.
Opgaven
Kunden stod med en platform, der havde vokset sig for kompleks over tid. Tre hjemmesider på ti år havde efterladt et broget digitalt landskab med over 500 sider, dubletter og uklart ejerskab. Resultatet var store mængder information, som var svær at finde for både menneske og søgemaskine. Både kunder og kundeservice kæmpede således med at navigere i indholdet. Samtidig ønskede de at tage et skridt i en mere “kommerciel” og proaktiv retning, uden at gå på kompromis med troværdigheden og forankringen i den bornholmske granit. Opgaven var derfor klar: At skabe en ny, struktureret platform, der gjorde det nemt at finde svar, nemt at betjene sig selv og nemt at forstå en kompleks virkelighed.
Løsningen
Vi startede med at skabe overblik. Gennem et nyt sitemap og en grundig oprydning i indholdet blev platformen bygget op omkring klare og logiske indgange som produkter, hjælpecenter, ESG og innovationsprojekter. Samtidig udviklede vi et enkelt og intuitivt design, hvor brugeren hurtigt kan finde det, de leder efter uden forstyrrelser. Teknisk blev løsningen bygget til at fungere i praksis: Integration til interne systemer, sikre kontaktflows, dynamisk driftstatus og live elpriser med høj opdateringsfrekvens. Men mindst lige så vigtigt var det at gøre kommunikationen menneskelig. Vi definerede en tone of voice, der er professionel, men i øjenhøjde og understøttede det med visuelle fortællinger fra Bornholm, der forankrer løsningen lokalt.
Resultatet
Bornholms Energi og Forsyning har i dag en platform, der er gået fra at være tung og uoverskuelig til at være en brugervenlig og fremtidssikret motor for deres digitale tilstedeværelse. Kunder kan nu i højere grad finde svar selv, kundeservice kan arbejde mere effektivt og komplekse emner som priser, flytning og driftstatus er blevet langt mere tilgængelige. Samtidig favner platformen bredt, fra lokale borgere til internationale aktører med interesse i Bornholms grønne løsninger. Det er en løsning, hvor struktur og teknologi arbejder i baggrunden, så det hele føles enkelt for dem, der skal bruge det.
Holdet bag
Jesper Kaae
Kasper Laugesen
Art Director
kl@adtention.dk
Henrik Buelund
Conceptual Copywriter
hb@adtention.dk
Mette Knudsen
Project Manager
mk@adtention.dk
76 31 41 32