Facebook Power5 – 5 gode tips til Facebook annoncering
Facebook Power5 er 5 værktøjer som Facebook stiller til rådighed til alle, der arbejder med Facebook-annonceringer.
Facebook Power5 handler om at lade Facebooks meget avancerede algoritme gøre arbejdet for dig og på den måde se forbedringer i din annoncering.
Auto Advanced Matching
For at gøre det simpelt, så går dette ud på at Facebook forhøjer matchraten på brugerdefinerede målgrupper. Med Auto Advanced Matching kan du får mere ud af dine retargeting-målgrupper og hvor meget Facebook genererer for dig.
Hvis du gerne vil slå Auto Advanced Matching til, skal du ind under Pixels indstillinger på din Facebook annoncekonto.
Account Simplification
Dette betyder i alt sin enkelthed at man lader Facebooks algoritme klare det tunge arbejde for en. Det vi læner os op af her, er at algoritmen leverer de bedste resultater for os på målgrupper, budgetter og placeringer. Det gør vi, da vi gerne vil have det maximale ud af vores annoncering og se hvorhenne folk konverterer så vi senere kan målrette vores annonceringer endnu mere. Vi gør det også da det vil være en dum idé at begrænse Facebooks algoritme i at levere de bedste resultater.
Campaign Budget Optimization
CBO eller Campaign Budget Optimization betyder at du sætter dit budget på kampagneniveau og derfra fordeler Facebook bedst muligt dit budget ud på dine annoncesæt. På den måde optimerer Facebook bedst dit budget på tværs af alle dine annoncesæt der ligger under den kampagne du har sat dit budget på. Facebook finder så selv ud af hvile annonce der klarer sig bedst og derved får du bedre resultater.
Automatic Placement
På annoncesæt-niveau kan du vælge hvilke placeringer du gerne vil have dine annoncer bliver leveret til, men det skal du ikke med Automatic Placement. Med Automatic Placement skal du ikke fravælge nogle placeringer, da dine annoncer bliver vist alle steder. Ved at alle placeringer er valgt giver du Facebook muligheden for at få de bedste resultater på de enkelte placeringer. Det er vigtigt at sige at alle placeringer ikke performer lige godt, men du lader Facebooks algoritme bestemme og det kan være en rigtig god idé, hvis du selv mangler indblik i forbrugeradfærden.
Dynamic Ads
Dynamic Ads er genialt hvis du har et produktkatalog som du gerne vil promovere til personer som er helt forskellige steder i din salgstragt. Når en person har været inde på din hjemmeside/webshop kan du bagefter bruge Dynamic Ads til at gen-eksponere dem for lige præcis de produkter de har været inde og kigge på. Du kan også inddele varer i kategorier og derefter annoncere for forskellige sæt. Det er relativt nemt at sætte op og når det først kører så er der ikke den store vedligeholdelse ved en annonce med et produktkatalog. Det er her en god ide at teste af overfor hvilken målgruppe dine annoncer performer bedst.