Fra likes til loyale kunder – din virksomheds SoMe, kan mere i de rigtige hænder

Sociale medier er mere end bare madbilleder, gruppeschats og bedstes likes af alt, hvad du foretager dig – det er en oplagt mulighed for at lægge et godt tilbud for fødderne af en nøje udvalgt målgruppe. Din virksomheds direkte kanal til flere kunder, med andre ord.

Og selvom det lyder dejligt nemt, så kræver det alligevel en nøje gennemtænkt og veleksekveret SoMe-strategi, som gjort rigtigt skaber både engagement, styrker din brandidentitet og øger salget. Hos Adtention har vi erfaringen og specialisterne til at gøre præcis det. Vi ved i al beskedenhed præcis, hvordan vi omsætter din virksomheds SoMe-indsats til konkrete resultater.

  • Performancebaseret annoncering
  • Fuld ejerskab over din annoncekonto & Pixel
  • Målrettet annoncering direkte til din målgruppe
  • Professionel hjælp til grafik og tekster
  • Strategisk rådgivning fra erfarne specialister
  • Løbende optimering og månedlig dialog
Kom i kontakt med os

Et samarbejde med gennemsigtighed i centrum

Når du vælger os som din SoMe-partner, lover vi et 100 % transparent samarbejde. Du har altid overblik over, hvad der sker, hvorfor vi gør, som vi gør – og hvilke resultater vi skaber. Vi deler alt med dig, både opture og udfordringer. Succes er altid målet, samarbejde altid midlet.

  • Ingen binding – vi tror på vores arbejde, ikke tvungne kontrakter
  • Ingen skjulte gebyrer – du ved altid, hvad du betaler for
  • Fast aftalt budget – ingen overraskelser
  • Løbende optimering – altid opdateret efter de nyeste trends
  • Månedlig gennemgang – vi evaluerer og forbedrer sammen

Se hvordan vi har hjulpet andre med deres SoMe

Vi stiller ikke garantier, vi lover ikke flotte resultater. Vi dykker altid ned i din case og går konstruktiv til den. Herunder kan du se, nogle af de virksomheder vi har hjulpet.

Se flere cases

Sådan arbejder vi med SoMe

Vi ser sociale medier som et forretningsværktøj – ikke bare et kreativt udstillingsvindue. Vores tilgang er struktureret, testbaseret og datadrevet. Vi skaber indhold og annoncer, der er tilpasset dine mål og målgrupper – og som løbende bliver optimeret for at levere målbare resultater.

Vi starter med din forretning – ikke dine likes

Vi starter aldrig med opslag, platforme eller kampagner. Vi starter med din forretning. Hvad vil du gerne opnå? Hvem skal du nå ud til? Og hvordan ser din kunderejse ud? Når vi forstår, hvordan du skaber værdi, kan vi koble dine SoMe-indsatser direkte til forretningsmål som salg, leads, awareness eller rekruttering.

Hos os er SoMe ikke en isoleret kanal – det er et taktisk værktøj, der skal binde din marketing sammen og drive din forretning fremad.

Marketingmixet - de 4 p'er

Content der performer

Indhold er hele fundamentet for succes på sociale medier – men det skal være strategisk. Vi skaber eller hjælper dig med at skabe content, der både taler til algoritmen og til brugeren. Det kan være alt fra reels og story-annoncer til karusseller og performance-videoer. Vi tager højde for format, målgruppe, kanal og timing – og samarbejder tæt med dig om at finde den rette tone og vinkel. Godt content skal ikke bare se flot ud – det skal få folk til at reagere, handle og huske dig.

Split-testing & optimering

Vi tester konstant – fordi det er sådan, vi gør dine resultater bedre. Nye kreativer, nye budskaber, nye målgrupper, nye kampagnestrukturer. Vi splittester alt, vi kan, og lader data afgøre, hvad der fungerer bedst. Det handler ikke om at ramme rigtigt første gang – det handler om hele tiden at forbedre. Den løbende læring og optimering er en fast del af vores måde at arbejde på, og det er en af de vigtigste grunde til, at vores kunder får bedre resultater over tid.

Data før holdninger – altid

Vi gætter ikke – vi måler. Uden data er det umuligt at vide, hvad der virker, og hvad der skal ændres. Derfor prioriterer vi korrekt tracking, opsætning af events, konverteringssporing og server-side integrationer fra start.

Vi sikrer, at du har adgang til reel indsigt, ikke bare klik og visninger. Vi sikre også at din tracking er sat korrekt op, og hjælper med opsætningen. Det betyder, at vi hele tiden kan træffe beslutninger, der er baseret på fakta – ikke fornemmelser. Det giver resultater, du faktisk kan regne med.

E-commerce med bund i struktur og performance

Når vi arbejder med webshops, går vi i dybden – langt udover “bare annoncer”. Vi hjælper med opsætning og optimering af produktfeeds, kategorisering, produktlabels og kampagner, der matcher sortiment og sæson. Vi tænker hele e-commerce-logikken ind i arbejdet: fra lagerstatus og prisstrategi til budgivning og målgruppe-segmentering. Vores mål er ikke bare at skabe klik – det er at sælge dine varer på en struktureret og skalerbar måde.

Derfor skifter kunder til os som SoMe-bureau

Mangler du sparring?

Mathis, senior digital rådgiver
Ring på 48 88 02 70 eller skriv mb@adtention.dk

Ingen proaktivitet

Tidligere oplevede kunderne, at ansvaret for projektets fremdrift og idéudvikling lå hos dem selv. De savnede initiativer fra bureauet, der aktivt forbedrede kampagnerne, samtidig med at ventetiden på tilbagemeldinger ofte var frustrerende lang.

Manglende forretningsforståelse

Kunder har tidligere oplevet bureauer, som kun havde fokus på teknik og klikpriser, uden reel forståelse for kundens kerneforretning, målgruppe eller langsigtede mål.

Uklare og tekniske rapporter

Kunderne fik tidligere rapporter, der var svære at tyde og fyldt med unødvendige tekniske termer. De ønskede klar og forståelig kommunikation, der viste konkrete resultater og vejledning.

Hvorfor er en stærk SoMe-tilstedeværelse afgørende?

Sociale medier er efterhånden ikke et valg – det er en nødvendighed. Forbrugerne forventer at kunne finde og interagere med din virksomhed online. Er du ikke til stede, risikerer du at blive fravalgt til fordel for en konkurrent.

En stærk SoMe-tilstedeværelse skaber ikke kun synlighed, men også troværdighed og loyalitet. Det giver din virksomhed en stemme, gør dig mere menneskelig og giver mulighed for at opbygge stærke relationer til dine kunder – relationer, der skaber værdi langt ud over det enkelte køb.

Få gratis sparring

Mød en del af jeres marketing team

Louise Høegh Jensen

Google Ads specialist
lhj@adtention.dk

Simon Kirketerp

Customer Success Manager
skt@adtention.dk
43 14 14 30

Alexander Ahlgreen

SEO Specialist
aa@adtention.dk

Sofie Knudsen Google Ads specialist Adtention Digitalt bureau

Sofie Knudsen

Google Ads specialist
sok@adtention.dk

Ræk ud til dine kunder dér, hvor de er

Med en skræddersyet SoMe-strategi kan du møde dine kunder på de platforme, der giver mest mening for netop din målgruppe. Det handler ikke om at være alle steder – men om at være de rigtige steder, på den rigtige måde.

Er du klar til at tage din SoMe-indsats til næste niveau?

Få gratis sparring

10 års

Sammenlagt erfaring

500+ mio. kr.

håndtere vi hvert år i spend

5+ mia. kr.

årlig omsætning skabt for vores kunder

120+

Aktive Google ads kontoer

Er du stadig i tvivl?

Vi stiller ikke garantier, vi lover ikke flotte resultater. Vi dykker altid ned i din case og går konstruktiv til den. Herunder kan du se, nogle af de virksomheder vi har hjulpet.

Se flere cases

Skal vi give et bud på dit digitale projekt?

Er du blevet tændt på idéen om at lade os varetage dit projekt, så kontakt os endelig.

Det er 100% uforpligtende, og vi er altid klar på en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i mål med dit projekt.

Kontakt os

Ram nøjagtigt der, hvor du kan tale bedst til dine kunder

Ved at anvende SoMe til sin marketing strategi har du muligheden for at ramme brugerne på flere forskellige platforme, hvilket er med til at give en større digital tilstedeværelse. Gennem platformene kan du blive tættere med dine kunder.

Indholdsfortegnelse

Hvad er SoMe?

SoMe er en forkortelse af Social Media (Sociale Medier på dansk) og er en samling af digitale applikationer, hvori det er muligt at udveksle ideer, tanker og informationer gennem tekster, billeder og videoer. Med andre ord, er et Socialt Medie en platform hvor bekendte, såvel som fremmede, har mulighed for at interagere med hinanden virtuelt.

Eksempler på de førende Sociale Medier:

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • TikTok
  • Snapchat
  • LinkedIn
  • YouTube

Hvert Socialt Medie er unikt og, hver platform har forskellige formål. På Facebook er det for eksempel muligt at dele billeder, videoer og stories, opslag og skrive private beskeder på messenger. På andre Sociale Medier, såsom TikTok, er fokuset til forskel udelukkende videoer.

Da de Sociale Medier først opstod, var den bagvedliggende ide at facilitere interaktionen mellem venner og familiemedlemmer, men ikke lang tid efter, gjorde mange virksomheder/forretninger deres indtog. Her ville de drage nytte af den nye og populære kommunikationsmetode for at nå ud til nye kunder – heraf opstod en af de mest effektive marketing metoder til dato, nemlig Social Media Marketing.

Hvad er Social Media Marketing?

Social Media Marketing er et begreb, som beskriver en måde hvorpå de Sociale Medier bliver benyttet til at komme i kontakt med eksisterende kunder, potentielle kunder eller andre relevante målgrupper. På denne måde, er det blandt andet muligt at opbygge sit brand, øge omsætningen og at drive trafik på sit website. 

Markedsføring på de Sociale Medier kan gøres på flere måder, herunder gennem organisk markedsføring og betalt markedsføring (Paid Social Media Marketing).

Organisk VS Paid Social Media Marketing

Spørgsmålet om man skal benytte sig af  Organisk- eller Paid Social Media Marketing, afhænger i en høj grad af hvad du vil opnå med din markedsføring. I mange tilfælde er kombinationen af begge metoder en meget effektiv strategi, hvorimod det i andre tilfælde giver mere mening kun at benytte sig af én strategi.

Organisk markedsføring på de Sociale Medier

Organisk markedsføring er alle SoMe aktiviteter, som ikke involverer nogen form for betalte promoveringer. Med andre ord, er det en måde hvor enhver bruger er i stand til at gøre brug af alle omkostningsfrie SoMe redskaber, herunder opslag, billeder, videoer og stories. Denne metode benyttes oftest til at genere trafik over en længere periode. Dette er en mere naturlig tilgang, som er effektiv til skabe trofaste følgere og langvarige resultater.

Paid Social Media Marketing er når de forskellige SoMe platforme bliver betalt for at fremvise annoncer til målgrupper, der når ud over brandets eksisterende følgere. Med denne hurtige og effektive metode, er det muligt at tilpasse annoncerne efter den ønskede målgruppes interesser, demografi og geografi. Alt afhængig af kampagnens formål, er det blandt andet muligt at drive mere trafik til dit website, få nye likes eller følgere, generere leads, skabe konverteringer og mange andre ting.

Hvorfor vælge SoMe Marketing?

Der er mange fordele ved at vælge markedsføring på de Sociale Medier, og du bør derfor nøje overveje om det skal være en del af din markedsføringsstrategi. For det første, er der omkring 4,5 milliarder aktive brugere på de Sociale Medier, hvilket gør at der er et stort potentiale for eksponering. Cirka 54% af verdens population bruger Sociale Medier, med et dagligt gennemsnitligt tidsforbrug på 2 timer og 25 minutter. Det vil sige, at man med markedsføring på de Sociale Medier har adgang til mere end halvdelen af verdens population i flere timer om dagen. For det andet, gør markedsføring på de Sociale Medier det muligt at tilpasse din målgruppe ned til mindste detalje.

For det tredje, anses de Sociale Medier for at være blandt de hurtigst voksende platforme. Facebook alene, oplevede fra 2019 til 2020 en vækst på +7,27%, som er tilsvarende 178 millioner nye brugere. Det samme gælder for Instagram. I samme periode som Facebook, oplevede Instagram en vækst på +22,9%, som er tilsvarende 186,3 millioner nye brugere.  Disse vækstrater er derfor med til at indikere at markedsføring på de Sociale Medier har stort potentiale.

Udover den store årlige vækst, tilbyder markedsføring på de Sociale Medier også en række andre fordele. Disse fordele kommer især til udtryk når de sættes i kontrast til traditionel markedsføring.

Fordele:

  • Ved brugen af markedsføring på de Sociale Medier, er det muligt at benytte sig af ‘tovejskommunikation’. Tovejskommunikation er når afsender og modtager har muligheden for at skifte roller, således at der opstår dialog. Denne form for markedsføring er fordelagtig, da det giver anledning til at stifte bekendtskab med sin kundebase. Dette havde ikke været muligt i ‘envejskommunikation’, da afsender udelukkende kommunikerer til modtager, uden at modtager har muligheden for at give respons.
  • Til forskel fra traditionel markedsføring, betragtes markedsføring på de Sociale Medier for at være meget “billigere”. Markedsføring på de Sociale Medier er en af de eneste former for markedsføring, hvor en annonce kan nå ud til mere end 1000 mennesker, for mindre end 20 kr. Af denne grund, har stort set alle former for virksomheder muligheden for at tage markedsføring på de Sociale Medier i brug.
  • Når man markedsfører på de Sociale Medier, har man muligheden for at opnå en større konverteringsrate. Konverteringsraten skal i denne sammenhæng forstås som ‘handlinger’, man ønsker at kunder og fremtidige kunder tager. Det kan være at man gerne vil skabe mere salg – så vil konverteringer i dette tilfælde være antallet af succesfulde salg.
  • Dette fører videre til afmåling af KPI’er (Key Performance Indicators). KPI’er er indikatorer hvorpå det er muligt at tolke succesen af ens markedsføring. Ved markedsføring på de Sociale Medier er det nemt at skabe et overblik over de forskellige annoncer og deres optræden. Det vil sige, at det er nemt at indsamle feedback og data, hvilket er med til at gøre hele markedsføringsprocessen mere effektiv. Dette kan være svært at gøre gennem traditionel markedsføring, da man ikke på samme måde arbejder med KPI’er, som ved markedsføring på de Sociale Medier.
  • På de Sociale Medier er der rig mulighed for varieret markedsføring. Grunden til dette er, at det er muligt at strukturere sin markedsføring efter alder, køn, demografi, interesser, politiske holdninger mv. På denne måde gør de Sociale Medier, det muligt at markedsføre til et stort spektrum af forskellige kundegrupper, og dermed også at målrette sin markedsføring – hvilket er med til at gøre den mere effektiv, i forhold til traditionel markedsføring, hvor der ikke er samme segmenteringsmuligheder.

Markedsføring på de Sociale Medier giver små og mellemstore virksomheder muligheden for at konkurrere på tilsvarende vilkår som store virksomheder. Grunden til dette er, at de pågældende virksomheder får adgang til en global kundebase, der i dette tilfælde kører over internettet. Det er derfor muligt at sige, at internettet kan erstatte fysiske markedsføringskanaler, hvilket er mere effektivt og koster mindre penge. 

Hvilken SoMe kanal skal jeg vælge?

Hvilket Socialt Medie du skal vælge, afhænger af mange forskellige ting, da hver SoMe platform er unik og hver har forskellige formål. Du bør derfor stille dig selv spørgsmål såsom hvad dit mål er, hvem din målgruppe er og hvor de befinder sig, for at finde ud af, hvilken platform, der er den rette for din virksomhed.

1. Hvad er dit mål?

Et godt sted at starte, er at finde ud af hvad du ønsker at opnå ved at markedsføre din virksomhed på de Sociale Medier. Oftest benyttes Social Media Marketing til at:

  • Skabe brand awareness
  • Generere leads
  • Øge salget
  • Drive trafik
  • Skabe kundeengagement

Hver SoMe platform har forskellige fordele, så alt afhængig af hvad dit formål er, er det vigtigt at formidle en markedsføringsstrategi. Som udgangspunkt bruger virksomheder markedsføring til at understøtte deres udbud af produkter og dermed fremme efterspørgslen hos kunderne. Dette er især vigtigt da, mange virksomheder i dag benytter internettet som substitut for fysiske butikker, hvilket er med til at hæve deres position til et mere globalt marked. Det er derfor nu endnu vigtigere for virksomheder at kende til deres kunders købsadfærd, da det er afgørende for om virksomheden er i stand til at skabe salg. Før virksomheder kan skabe kendskab til kundernes købsadfærd, er det vigtigt først at identificere hvem det er, der køber ens produkter (målgruppen).

2. Kend din målgruppe

For at vælge den rette SoMe platform, er det også meget vigtigt at have et godt kendskab til sin målgruppe. Her er der altså tale om ting som demografi, geografi og interesser. Disse faktorer kan ofte oplyse virksomheder om hvem det er, der køber ens produkter, hvor de reelt set befinder sig, hvorfor de køber hos dig og ikke hos andre. For at finde frem til ens målgruppe kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor gamle er dine kunder?
  • Er der tale om kvinder eller mænd?
  • Hvor befinder de sig geografisk?
  • Hvad tjener de?
  • Hvilke fritidsinteresser har de?
  • Er de interesseret i lignende produkter?

3. Hvor befinder din målgruppe sig?

Når du har fået styr på dine mål og defineret din målgruppe, er det tid tid at finde ud af hvor de befinder sig og hvilket kommunikationsmedium du skal anvende. Sagt med andre ord, skal du finde ud af hvilken SoMe platform du ønsker at markedsføre dit produkt eller service på.  For at gøre dette, skal du finde ud af hvilke(n) platform din målgruppe gør brug af, samt hvor ofte de bruger dem, ved at undersøge hver platforms bruger-demografi.

Hvilken SoMe platform du vælger at fremstille dit produkt eller din service på, har betydning for hvor effektive dine markedsføringskampagner kommer til at være. Er din målgruppe primært voksne, eller en ældre generation, vil medier såsom Facebook ofte være et godt valg. Grunden til dette er fordi den primære gruppe er 18 – 35 år, men der er et højt brugerantal i aldersgruppen 36 – 56+ år. Er din målgruppe i modsætningen den yngre generation, vil medier såsom Snapchat og TikTok være oplagte. For Snapchat blev det i 2020 estimeret at 50% af brugerbasen var under 25 år, hvor TikTok ligger på omkring 60% i 2021.

4. Forstå de forskellige SoMe platforme

Når du skal vælge hvilke social media kanaler du ønsker at benytte, er det vigtigt at forstå formålet med, hver platform og hvordan de har relevans til dit indhold samt det, du ønsker at lave annoncere for. For at skabe et bedre overblik over hvilke egenskaber hver platform har, og for at hjælpe dig med at finde ud af, hvor din målgruppe befinder sig, har vi lavet en lille guide til nogle af de førende Sociale Medier for neden:

Facebook

Med sine 2,7 milliarder bruger, er Facebook den førende Social Media platform. De fleste brugere benytter oftest Facebook til at holde kontakten med familie og venner, og har gennemsnitligt 1.908 (mio) besøgende dagligt (2021). Den gns. Facebook-bruger anvender typisk mediet 33 min om dagen. Denne enorme mængde af brugere er dog også meget fordelagtig for virksomheder, da de her, har mulighed for at opbygge relationer med deres eksisterende kundebase, samt at tiltrække nye kunder. 

Med Facebook Ads Manager, er det muligt at rette dine annoncer mod brugere baseret på faktorer som alder, køn, interesser, job titel, geografisk placering og deres købsadfærd. Installerer du ydermere en Facebook Pixel, har du mulighed for at spore besøgendes adfærd på dit website, og oprette annoncer rettet mod besøgende, som eksempelvis ikke har gennemført et køb. Ligeledes er det muligt, at oprette en kopimålgruppe – dette er en metode hvorpå du har mulighed for at finde nye kunder, som minder om dine eksisterende kunder, med henblik på interesser, købsadfærd osv.

Facebook Ads Manager består desuden også af stærke analytiske redskaber, som hjælper dig med at opretholde en god performance.

Instagram

Instagram er en af de hurtigst voksende Sociale Medier, og har især vundet popularitet blandt det yngre publikum. Instagram er et meget visuelt medie, og er derfor effektivt, hvis du ønsker at nå dine kunder igennem billeder og videoer. Her er det eksempelvis muligt at opsætte annoncer af dine produkter i brug, og opfordre dine kunder til at gøre det samme. Eftersom Instagram er ejet af Facebook, administreres annoncerne her også i Facebook Ads Manager, hvilket betyder at der er ligeså brede segmenteringsmuligheder.

TikTok 

TikTok er et relativt nyt medie, men vokser med lynets hast og er i dag et af de mest populære Sociale Medier. Ligesom Instagram, er TikTok især udbredt blandt den yngre generation. TikTok er også et visuelt medie, men til forskel fra Instagram, er der her udelukkende fokus på videoer. 

Ligesom Facebook, har TikTok også sin egen Ads Manager, hvilket betyder at der også her er brede segmenteringsmuligheder.

Snapchat

Snapchat er endnu et visuelt Socialt Medie, men til forskel fra Instagram og TikTok, er der her en 24 timers tidsbegrænsning på, hvor længe hvert et opslag er tilgængeligt. Af denne grund er Snapchat godt til at dele real time opdateringer (såsom at komme bagom kulisserne), events og lancering af nye produkter.

LinkedIn

LinkedIn er kendt for at være de professionelles sociale medie. Mediet er fremragende til forretningsudvikling og at netværke. Ofte benyttes det til jobsøgning, rekruttering, at oprette forbindelse til nye forretningspartnere eller at finde B2B kunder. 

5. Kend din branche

I forlængelse af målgruppen og de forskellige platformes egenskaber, er det også vigtigt at man som virksomhed skaber kendskab til den branche, man befinder sig i. Grunden til dette er, at nogle kommunikationskanaler virker bedre for nogle brancher end andre. For eksempel er visuelle medier, såsom Instagram, Snapchat, Pinterest og TikTok, oplagte for kreative brancher såsom frisering, skønhed, gastronomi og kunst. Er der derimod tale om brancher der ligger inden for B2B, vil en professionel platform som LinkedIn være et oplagt valg.

6. Hvor befinder dine konkurrenter sig?

Noget andet som kan hjælpe dig med at beslutte dig for, hvilken kanal, der er den rette for netop din virksomhed, er ved at undersøge hvor dine konkurrenter befinder sig og hvilken adfærd de har på Sociale Medier. Med dette menes der, at man skal undersøge hvilken SoMe platform de befinder sig på, og hvilken markedsføringsstrategi de bruger – herunder hvilke typer opslag de laver. Ved at finde frem til dette, er det muligt at få et indblik i, hvad der har potentiale for at succes. At have kendskab til konkurrenternes strategi kan hjælpe dig med at lave din egen, da det kaster et lys over muligheder samt potentielle svagheder i din markedsføring.

Skal du have hjælp til annoncering på de Sociale Medier?

Hos Adtention har vi et væld af kvalificerede specialister, som er stærke i annoncering på de Sociale Medier. Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud på en løsning til din virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig.