Teknisk SEO Analyse
SEO er meget mere end blot, content og meta descriptions. Du har nok hørt en masse om “teknisk SEO” i forvejen, hvis du har arbejdet bare lidt med SEO. Det er populært udtryk for tiden og mange snakker om det, men hvordan håndterer du egentlig den tekniske del af dit website? Det vil vi komme nærmere ind på nedenfor.
Hvad er teknisk SEO?
Teknisk SEO er processerne bagved, som sikrer sig at din hjemmeside overholder de tekniske krav, der er stillet af nutidens søgemaskiner for at kunne rangere bedst muligt i søgeresultatet på Google. Det inkluderer vigtige emner såsom indeksering, crawling, rendering og selve hjemmesidens opbyggelse.
Hvorfor er teknisk SEO vigtigt i nutidens digitale verden?
Grunden til at teknisk SEO er så vigtigt når man arbejder med digital markedsføring, er fordi det er din måde at sikre på at Google er i stand til at finde din hjemmeside. Når de finder din hjemmeside er det vigtigt at de både kan crawl, render og indeksere din hjemmeside.
Når man optimerer med udgangspunkt i teknisk SEO er der adskillige faktorer at tage højde for. Det er bl.a. emner såsom hastighedsoptimering, mobil venlighed, ingen duplikeret indhold, HTTPS (altså om din hjemmeside er en sikker forbindelse) og meget mere.
Inden du går i panik over alt det tekniske, så bare rolig, du kan stadig rangere uden at gå ind i det tekniske aspekt, men det er værd at tænke over at jo lettere det er for Google at læse og forstå dine sider, jo lettere kan de give dig de gode placeringer som du ønsker.
Nu ved du hvad teknisk SEO er og hvorfor det er så vigtigt at optimere på, men hvilke opgaver kan man gå i gang med i forhold til teknisk SEO? Det kommer vi ind på nu.
Hvordan kan du forbedre din tekniske SEO?
Her handler det om at tage højde for de forskellige faktorer, der spiller en rolle i forhold til brugeroplevelsen på din hjemmeside, men også indeksering, rendering og crawling. Det er faktorer såsom:
- Din hjemmesides opbyggelse
- XML Sitemap
- URL strukturen
- 404-fejl
- Duplikeret indhold
- Canonical Tag
- Struktureret data
Det er en relativ lang liste med ideer til, hvordan du kan forbedre din tekniske SEO og der er uden tvivl flere aspekter endnu som kan tages hånd om, men det vil variere fra hjemmeside til hjemmeside.
Lad os nu kigge på, hvilke overvejelser du bør tage med når du skal forbedre strukturen på din hjemmesides opbyggelse.
Hvad er en god hjemmeside struktur?
En god hjemmeside struktur er en flad og organiseret struktur, som giver en god oplevelse til brugerne. Det betyder at der ikke bør være mange kliks fra en kategori til den næste, eller fra produkt til produkt. Ved at anvende en flad struktur er din hjemmeside mere brugervenlig og det er nemmere at finde alle dine sider, hvilket også gør det nemmere for Google at læse. På måde giver du også din hjemmeside en god chance for at opnå de længe ønskede top placeringer.
Da vi ved at brugervenlighed er en af de store faktorer i forhold til placeringer på Google, så bør din hjemmesides struktur være en af første prioriteterne i forbindelse med din tekniske optimering. Hvis du har adskillige kliks fra en kategori eller et produkt, til det næste, så vil det være mere kompliceret for Google at læse dine landingssider, men også forvirrende for den potentielle køber på din hjemmeside. Derudover gør det også dit eget arbejde mere komplekst i forhold til at foretage en effektiv teknisk optimering af din hjemmeside. Derfor bør du gå efter en flad og organiseret struktur med så få kliks som muligt mellem diverse kategorier, og produkter for at gøre din hjemmeside så brugervenlig som mulig, gøre den nem at læse for Google og effektivisere dit eget SEO arbejde.
Så nu ved du at det hjælper at have en flad og organiseret struktur på dine hjemmeside, men hvad er en god huskeregel i forhold til dybden på ens hjemmeside? Det optimale vil typisk være 2 – 3 kliks og max 4 kliks fra forsiden til at kunne foretage et køb. Som tidligere beskrevet så jo flere kliks, som skal til for at lande på den enkelte landingsside, jo sværere bliver det at få indekseret den enkelte landingsside af Google.
Her du tænker du måske, hvorfor har Google svært ved at læse disse sider, der ligger efter 4 kliks? Googles bots skal anses som at være en almindelig bruger. Dens formål er at identificere en forespørgsel. Når den har modtaget forespørgslen, så er en Google bots gøremål klaret og så hopper den videre til næste URL. Herefter sender den, den indsamlede data videre, hvor den indsamlede data bliver gennemgået af flere forskellige processer, hvor den til sidst fremvises i søgeresultatet. Det betyder at jo flere kliks, som skal til, jo mere komplekst bliver det at finde forespørgslen for Googles bot.
Med forståelsen af hvad en god hjemmeside struktur er, og hvordan Googles bots behandler hjemmesider, så kommer vi ind på næste punkt: XML Sitemap.
Hvad er et XML sitemap?
Et sitemap er en grundtegning over din hjemmeside, som har til formål at hjælpe søgemaskiner med at læse og forstå indholdet på dine landingssider. Dit sitemap er også med til at fortælle søgemaskinerne, hvilke eller hvilken landingsside, der er mest relevant.
Her tænker du måske – jamen er et sitemap så vigtigt for min SEO? Ja helt bestemt. Google har selv fortalt at det er den anden vigtigste kilde i forhold til at finde URL’er på hjemmesider. Det er derfor vigtigt for mange hjemmesider at anvende et XML sitemap, fordi det automatisk hjælper dig med at link mellem dine landingssider så Google har nemmere ved at finde diverse URL’er på dine hjemmeside. Det gælder både for nye hjemmesider, men også gamle hjemmesider, hvor man har adskillige landingssider.
Med udgangspunkt i den viden vi nu har omkring XML sitemaps og hjemmesidens struktur i forhold til at Google kan læse diverse URL’er så er det også værd at kigge på dine URL’ers struktur.
Her kan du læse mere om sitemaps.
Hvad er en god URL struktur?
En god URL struktur er en simpel, logisk og en gennemgående struktur. Det er med til hjælpe brugerne til at forstå, hvor de befinder sig henne når de klikker rundt på hjemmesiden. Se eksemplet nedenfor:
Den gode URL struktur:
www.eksempel.dk/toej/bukser
Den dårlige URL struktur:
www.eksempel.dk/kategori/toej/bukser%4c.html
Det handler om at simplificere dine URL’er med udgangspunkt i, hvad der er på dine landingssider, altså hvad handler den enkelte landingsside om. Så i sidste ende er der ingen grund til at overtænke sine URL struktur, men det er vigtigt at kigge på, hvordan og hvorledes du kan optimere dem bedst muligt for at gøre din hjemmeside mest brugervenlig. Uden sitemap eller URL struktur så svarer det til at tage i Bilka og handle, men der er ingen skiltning omkring, hvor hver varekategori befinder sig. Det bliver derfor hurtigt svært at finde rundt i forretningen og man skal bruge en masse spildtid på at navigere rundt, hvilket man som kunde ikke ønsker.
Med udgangspunkt i at gøre det nemt og simpelt for Google og andre søgemaskiner at forstå og finde alle sider, så er der et punkt mere, som gør det nemmere for Google at læse de vigtigste landingssider. Mange virksomheder fjerner og tilføjer landingssider løbende. Det kan være pga. et udgået produkt eller lignende. Her glemmer mange at redirect den gamle landingsside. Det betyder at der opstår en 404-fejl.
Hvad er en 404-fejl?
Hvad er en 404-fejl (døde links)? Og hvordan fikser du den? De fleste har nok oplevet at klikke ind på et link, hvorefter at der kommer en fejl i stedet for den landingsside som du forventede at se. En 404-fejl er en standardiseret HTTP status kode, som er sendt fra hjemmesidens server. Denne status kode sendes, hvis landingssiden ikke længere er tilgængelig.
Hvordan opstår en 404-fejl?
En 404-fejl opstår typisk ved at noget indhold enten er blevet flyttet eller slettet fra den pågældende landingsside. Nedenfor vil du få nogle eksempler på, hvad der kan skabe en 404-fejl.
- Landingssiden (URL’en) eller dens indhold, som f.eks. filer eller billeder, er enten blevet slettet eller flyttet uden at justere de interne links.
- Landingssidens URL er blevet indtastet forkert, det kan ske ved f.eks. oprettelsen eller redigeringen af landingssiden eller hvis URL’en simpelthen bare er skrevet forkert ind i browseren.
- Serveren, som er ansvarlig for hjemmesiden kører ikke eller har mistet forbindelsen.
- En given anmodning i forbindelse med et domænenavn kan ikke konverteres til en IP af selve domain name system (DNS).
- Det angivne domænenavn eksisterer ikke / ikke længere.
Disse fejl opstår typisk i forbindelse med justeringer på ens hjemmeside, hvor man glemmer at tage højde for at justere ens interne links efter at man eksempelvis har ændret ens URL på ens landingsside. En 404-fejl kan opstå ved noget så simpelt som at udskifte 1 bogstav i en URL. Disse landingssider vil stadig dukke op i Googles søgeresultat, hvilket betyder at brugerne potentielt kan lande på et dødt link, og det kan være med til at ødelægge brugerrejsen på din hjemmesiden, som gør at brugeren ikke vælger at bruge sine penge på din webshop eller book et sommerhus hos dit bureau.
Når en 404-fejl opstår på din hjemmeside kan det også påvirke din linkbuilding profil. Eksterne links, som linker ind på din landingsside bliver typisk ikke justeret, hvis du foretager en ændring på din hjemmeside. Det betyder at du mister værdien fra det givne link og hvis linket er placeret på f.eks. en populær blog, hvor der er en høj mængde trafik, så kan det også påvirke din trafik til hjemmesiden negativt.
Hvordan finder jeg ud af om min hjemmeside har en 404-fejl?
For at kunne løse problemet med ens 404-fejl på hjemmesiden er det først vigtigt at vide, hvordan man finder dem. Her er der en række mulige værktøjer, som du kan anvende til at finde ud af om din hjemmeside har 404-fejl.
Google Search Console
Med Google Search Console kan du opdage, hvilke sider, som har crawl-problemer og programmet er gratis. Dvs. Landingssider med f.eks. 404-fejl. Funktionen er tilgængelig for dig så snart du har opsat en Google Search Console til din hjemmeside. Sådan finder du 404-fejl vha. Google search Console:
- Klik på indstillinger (du finder indstillinger i menuen til venstre og ved at scroll ned i menuen, det er det 3. sidste punkt)
- Herefter trykker du “Åbn rapport” ved “Statistik for crawl”.
- Nu trykker du på “Ikke fundet (fejl 404)”, som finder i den hvide firkant med overskriften “Efter svar”.
- Derefter får du liste over de 404-fejl der nu må være på din hjemme, hvis der er nogle.
Screaming Frog
Screaming Frog er endnu et godt værktøj, hvor du selv kan vælge hvorledes du ønsker den gratis version eller den betalte version. Den betalte version har selvfølgelig en række fordele såsom at kunne crawl flere af dine landingssider, men den gratis version gør det også helt fint. Screaming Frog er meget nemt at anvende, du skal blot indsætte din hjemmesides URL i Screaming Frog og herefter kan du scroll igennem dataen og se om der er nogle 404-fejl.
Ahrefs
Ahrefs er et betalt værktøj, som giver dig et rigtig godt overblik over 404-fejl på din hjemmeside. Sådan finder du dine 404-fejl med Ahrefs:
- Her indsætter du igen din hjemmesides URL i søgefeltet i Ahrefs, hvorefter at du får en række indsigter i din hjemmeside.
- I venstre side finder du en række værktøjer som kan anvendes til at analysere din hjemmeside. For at finde 404-fejl på din hjemmeside skal vi finde det punkt i venstre side, som hedder “Best by links” og trykke på det.
- Hefter lander du på en ny oversigt, som viser dig flere forskellige typer af HTTP koder på din hjemmeside. Nu vil vi gerne filtre i dataen så vi blot ser 404-fejl. Det gør du ved at klikke på filterfunktionen, som hedder “HTTP code” og vælge “404 not found”. Nu har du en liste over de 404-fejl som Ahrefs har fundet på din hjemmeside.
Hvordan fjerner jeg en 404-fejl på min hjemmeside?
Nu ved vi både, hvad en 404-fejl er, hvordan den opstår og hvordan vi finder dem, men mangler stadig at finde ud af, hvordan man fjerner 404-fejl ens hjemmeside. Her er vores bud på, hvad du bør gøre for at fix dine 404-fejl:
Redirect landingssiden
Den nemmeste og mest simple måde at ordne en 404-fejl er ved at redirect landingssiden til en gyldig landingsside. Her anvender man typisk en 301 redirect, som er en respons kode, der signalere til browseren at landingssiden er blevet flyttet til en anden URL. Adskillige content management systemer (CMS) har en indbygget funktion til at redirect på ens hjemmeside, men hvis du f.eks. anvender WordPress skal der downloades et plugin. Her anbefaler vi “Redirection” lavet af John Godley.
Fix dit link
En 404-fejl kan også opstå ved menneskelige fejl såsom stavefejl. Hvis det er sagen så er det blot at gå tilbage og rette fejlen til, hvorefter at landingssiden vil være tilgængelig.
Genopret slettet landingssider
Det kan være at du har slettet en landingsside, fordi den ikke længere var relevant – troede du, men det viser sig at den faktisk drev en stor mængde trafik, men nu er den slettet og giver 404-fejl. Her er det meget simpelt, du kan vælge at genoprette den slettede landingsside, eller blot tage brug af første løsning, altså redirect den slettede landingsside til en gyldig URL, som stemmer overens med den du har slettet.
Hvad er duplicate content?
Duplicate content er indhold, som er tilgængeligt på flere forskellige URL’er på nettet. Er dette et problem? I så fald, hvorfor er det et problem og hvordan imødekommer man problemet så det ikke længere er en bekymring?
Hvorfor er duplicate content et problem?
Duplicate content er et problem, fordi søgemaskinerne ikke længere ved, hvilken URL som er den mest relevante og dermed ved søgemaskinerne heller ikke, hvem de skal placerer højest i søgeresultatet. Det kan påvirke dine placeringer i søgeresultatet fordi søgemaskinerne vil i stedet vælge en unik tekst og anse dem som værende mere relevante.
Hvornår opstår duplicate content?
Der kan være flere årsager til at der opstår duplicate content på ens hjemmeside og noget af ens hjemmeside vil altid være duplicate content, det kan ikke undgås, men man skal så vidt muligt forsøge at minimere mængden.
HTTP og WWW kan være årsagen – HTTP vs. HTTPS eller WWW vs. Uden-WWW
Hvis din hjemmeside både anvender http://eksempel.dk og https://eksempel.dk, hvor det samme indhold er aktivt på nettet, så skaber du duplicate content til din hjemmeside og det gør sig gældende for alle dine landingssider. Det samme problem opstår, hvis du både anvender www.eksempel.dk og eksempel.dk. Hvis begge eksempler er aktive på nettet og kan findes af søgemaskinerne, kan du få problemer med duplicate content.
Kopieret indhold
Kopieret indhold kan være alt fra et blogindlæg til videnskabelige artikler til produktinformationer.
Hvordan løser du dine problemer med duplicate content?
Der findes forskellige måder at gribe det an på, men lad os tage et eksempel på, hvordan du kan slippe af med duplicate content, som ødelægger dine placeringer.
Lad os antage at du er en forretning, som sælger fine håndflettede trækurve. Disse trækurve er også bæredygtige og har en god fortælling bag sig i forhold til produktionen. Det ønsker du at fortælle om til dine brugere, men også fordi du har hørt at det hjælper på dine rangeringer på Google. Derfor går du i gang med at skrive et blogindlæg omkring det på din webshop, så du har en artikel du kan post på dine sociale medier. Samtidig har du også en kategori side, hvor du har dine produkter på og derfor vælger du også lige at implementere teksten der, fordi det skulle jo gerne være den som brugerne finder når de kommer igennem en Google søgning. Nu har du den samme tekst aktiv på både et blogindlæg på din hjemmeside, men også i din kategori. Det vil sige du har duplicate content og søgemaskinerne har svært ved at finde ud af, hvilken landingsside, der er mest relevant, hvad gør du?
En simpel løsning ville være at fjerne blogindlægget eller teksten fra kategorisiden og dermed har du kun 1 tekst aktiv, men det ønsker du alligevel ikke, fordi du skal bruge blogindlægget på de sociale medier også. Derfor vælger vi at anvende muligheden for at “NOINDEX” blogindlægget. NOINDEX betyder blot at du fortæller søgemaskinerne at dette indlæg ikke skal findes i søgeresultatet. Dermed vil brugerne som kommer gennem søgemaskinerne kun finde din kategoriside, hvor du har din unikke tekst stående.
Der er også et alternativ til, hvordan du kan slippe af med duplicate content på din hjemmeside. Denne løsning kaldes “canonical tag” og det kommer vi nærmere ind på nedenfor.
Hvad er et Canonical Tag?
Canonical tag eller rel=canonical er en attribut, som fortæller søgemaskinerne at den givne landingsside skal anses som værende en kopi af en specifik URL. Ved at anvende canonical links viderefører du alle links, indhold matricer og “ranking styrke” til den specifikke URL som du ønsker at lave canonical til.
Her kan du læse mere om canonical tags.
Hvad er Struktureret data?
Du har måske oplevet at nogen søgeresultater på Google har 5 gule stjerner under sig, eller måske har de en FAQ under deres søgeresultat. Disse søgeresultater er typisk udarbejdet ved korrekt brug af struktureret data. Læs med nedenfor og få en forståelse af, hvad struktureret data er.
Struktureret data er en måde, hvorpå at du kan forklare søgemaskiner, hvad dit indhold handler om. Ved at anvende struktureret data gør du det nemmere for søgemaskinerne at forstå dit indhold. Struktureret data kan anses som at værende et ordforråd, der taler mere direkte til søgemaskinerne, og søgemaskiner bruger det til at vise dit søgeresultat på en meget mere berigende måde, som kan eksempelvis kan forbedre din click-through-rate (CTR).
Læs videre om struktureret data.
Brug for hjælp til din tekniske SEO?
Kontakt os endelig i dag, hvis du har brug for hjælp til teknisk SEO. Hos Adtention har vores SEO specialister flere års erfaring, og sammen med vores webudviklere kan du få den tekniske SEO på hjemmeside til at spille maksimalt. Slip af med tekniske fejl, som holder dig tilbage fra top placeringerne, og få styr på det tekniske fundament nu.