Få en professionel webshop: Sælg mere med e-commerce
E-handel bliver stadig mere populært. Det viser de nyeste tal fra FDIH og Danmarks Statistik. Faktisk handler hele fire ud af fem danske forbrugere på nettet. Dermed iklæder danskerne sig førertrøjen, når det kommer til at trække dankortet gennem internettets mange webshops. Derfor giver det også rigtig god mening at investere penge i en lækker webshop løsning, så din online butik kan udnytte dit fulde potentiale. Det gavner både dine kunder og salget af dine produkter, om du har fysiske produkter eller om du sælger en service.
For danske virksomheder er der altså god grund til at kaste sig over e-handel.
Måske har du allerede gjort dig de første tanker omkring oprettelsen af en ny webshop løsning?
I dette indlæg kan du blive klogere på følgende spørgsmål:
- Hvordan får jeg en ny webshop?
- Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig omkring, hvad webshoppen skal kunne og indeholde?
- Hvad skal jeg vide, inden jeg åbner en webshop?
- Til sidst, som det du måske er her for – Hvad koster en webshop?
Hvis du kommer til vejs ende og føler, at du stadig har nogle uafklarede spørgsmål omkring dét at åbne og drive en webshop, er du naturligvis velkommen til at give os et praj. Vi har trods alt været igennem hele møllen et par gange – eller tyve.
Hvordan får jeg fingrene i en webshop?
Der er mange måder, du kan gribe det an på. Du kan enten købe en skræddersyet webshop, der udvikles af et professionelt webbureau, eller du kan gøre det selv med en webbaseret software-løsning, et såkaldt SaaS.
Hvis dine behov er helt basale, kan du med fordel benytte dig af nogle af de mange e-commerceløsninger, der findes på nettet. Shopify og Woocommerce er nogle af de mere populære systemer. Det koster et månedligt beløb at drive webshop på denne måde, men til gengæld er det let at gå til for den glade begynder. Dog er mulighederne for et individuelt design og teknisk opsætning begrænset.
Derfor vælger mange at købe en webshop, der kodes fra bunden af professionelle webshop udviklere. Således får du en skræddersyet webshop, der opbygges helt i tråd med dine individuelle ønsker og behov, som færdige løsninger ikke tillader. Her betaler du også typisk et engangsbeløb for et færdigt produkt. I dag bygges de fleste webshops i content management systemer, CMS’er, som WordPress. Således kan du, når webbureauet er færdig med din webshop løsning, selv fjerne og tilføje dine produkter, skrive tekster og lave nødvendigt vedligehold – helt på egen hånd.
Hos Adtention har vi et kompetent hold af dedikerede udviklere, og som bureau har vi bred erfaring med både opstart, opsætning og hjælp til internationale og danske webshops.
Den rigtige webshop udvikler kan være afgørende
Som nævnt tidligere findes der mange webshop bureauer i Danmark, og der er stor forskel på den webshop udvikling der foretages, og den viden bureauet ligger inde med. Her er det vigtigt at få tilkoblet en webshop udvikler, der har tidligere erfaring med webshopsystemer, fordi bliver webshoppens struktur først opsat forkert, kan det have store konsekvenser på den videre drift over en årrække. Samtidig ses det også tit, at den enkelte webshop udvikler ikke ved meget omkring digital markedsføring, hvilket gør at de har svært ved at rådføre sig omkring de rigtige teknologier indenfor selvsamme område. Hos os har vi både udvikling og markedsføring internt, hvilket gør at vores webshop udviklere har en stor indsigt i, hvilke tiltag der skal gøres for at lykkedes med en succesfuld markedsføring.
Det er altid en god ide at spørge inden samarbejdets indgåelse med et bureau, hvor meget reel erfaring de har med webshop udvikling, og se referencer fra nogle af de store webshops de har lavet. Lad os antage at de sender 3 referencer af webshops som alle indeholder 50-100 produkter, men du har brug for en webshop, der indeholder 10.000 produkter. I dette tilfælde er der stor forskel på, hvordan systemerne skal bygges, og hvordan webshoppen skal struktureres for ikke at blive langsom på sigt. Det samme gør sig gældende, hvis du eksempelvis skal have flere sproglag på en webshop. Her er det vigtigt at sikre, at de har erfaring med dette på forhånd, fordi det er en større integration at lave som kan give en langsom webshop.
Hos Adtention finder vi altid den webshop udvikler der passer bedst til den løsning, der skal laves til dig, for at sikre at vi kan bære den fulde løsning.
Hvad koster en ny webshop?
Vi ved det godt – prisen presser sig på. Så hvad koster en ny webshop egentlig? Det er jo et simpelt spørgsmål, der måske kræver et simpelt svar.
Helt så nemt er det dog ikke at give en pris på en webshop løsning. Det skyldes måske, at vi ikke tror på pakkeløsninger, men skræddersyede projekter, der er tilpasset dine nøjagtige ønsker og målsætninger. Derfor varierer priserne på nye webshops også fra projekt til projekt, når du får designet og programmeret en webshop løsning fra bunden. Prøv vores prisberegner og få et prisestimat på en webshop i dag.
Vælger du derimod at gå med et e-commerce SaaS, kan du se priserne på en webshop på hjemmesiden for den software, du vælger. Langt de fleste løsninger kører med forskellige pakker i varierende niveauer. Jo mere du hver måned betaler, desto flere funktioner og muligheder får du. Det kan være muligheden for at tilføje dine produkter på din webshop løsning, tage imod flere betalingsformer, eller større frihedsgrad. Du kan enten selv stå for opsætningen af din webshop løsning, eller du kan hyre et bureau til at hjælpe dig med opsætning, administration og de nødvendige integrationer.
Der er altså tre typiske genveje til en ny webshop, og de befinder sig også i hver deres prisklasse:
- Du opretter selv en webshop med et e-commercesystem ($)
- Du får et bureau til at opsætte en webshop med et e-commercesystem ($$)
- Du får et bureau til at designe og kode en webshop til dig helt fra bunden ($$$)
Uanset hvilken af ovenstående, du vælger, skal du dog altid have et domæne og hosting til din webshop. Denne udgift kan du derfor altid påregne, uanset om du vælger en færdig webshop baseret på en e-commercesoftware, eller om du får en skræddersyet hjemmeside til e-handel fra et bureau. Et domæne er den adresse, din webshop befinder sig på. De har endelser som .dk, .com, .nu, .net og så videre. Det koster typisk omkring 50 kroner – 150 kroner om året at have et domæne. Dette kører på abonnement.
Selvom du måske endnu ikke er klar til at investere i en webshop, kan du sagtens sikre dig dit eget domæne nu, hvis du vil være sikker på, at det er ledigt, til når du er klar til at gå i luften. Langt de fleste e-commercevirksomheder vælger et domænenavn, der matcher virksomhedens eget navn.
Du kan tjekke ledigheden af dit domæne på https://www.dk-hostmaster.dk/da/soeg-domaene eller https://dandomain.dk/domain/overblik. På sidstnævnte kan du også se, hvad dit domæne koster baseret på de forskellige endelser.
Hvis du har brug for en pris på webshop er du velkommen til at kontakte os, og vi kan komme med et uforpligtende tilbud.
Hjælp prisen på vej: Lav en kravspecifikation
Nu ved du nogenlunde, hvordan du får fingrene i dit ønskede domæne, og hvad du bør budgettere med til din webshops adresse. Selvom det er umuligt at give et konkret svar på, hvad en webshop koster, vil vi alligevel tage en kort snak om, hvad en webshop koster – foruden det nødvendige domæne, du netop er blevet introduceret til.
Du kan nemlig få et mere nøjagtigt prisoverslag på en ny webshop, hvis du selv gør en del af forarbejdet – nemlig dine egne krav, ønsker og overvejelser.
Start derfor med at gøre dig tanker om følgende:
- Hvordan skal din webshop se ud?
- Hvor mange produkter, hovedkategorier og underkategorier forestiller du dig, at din webshop skal indeholde?
- Hvilke funktionaliteter ønsker du dig (f. eks medlemsside)
Der er desuden en række udgifter i at have en webshop. Også disse varierer, og kommer an på, hvilken type af webshop, du driver. Nogle webshops har eksempelvis brug for et integreret mail-system, der kan håndtere ordrebekræftelser og leveringsopdateringer. Andre vil have brug for en række plugins, der kan håndtere SEO eller måske et behov for et økonomisystem, der automatisk taler sammen med din webshop.
Herudover vil der for langt de fleste også være udgifter i forbindelse med regnskabsprogrammer og revisor, medmindre du selv er en haj til begge dele. Du bør også påregne udgifter til forsendelse og fragt, heriblandt materiale til indpakning, print og selve logistikken.
Opsummerende skal du altså påregne udgifter til følgende elementer, der kommer udover udviklingen af din webshop:
- Domænenavn – Hvor der oftest er tale om en abonnementsløsning (fra cirka 130 kroner årligt)
- Betalingsløsninger – Afhænger af, hvor mange og hvilke betalingsmuligheder, du ønsker at tilbyde dine kunder og potentielle kunder på din webshop
Hvad koster opsætning og design af en hjemmeside?
Her findes der langt fra noget endegyldigt svar. Der findes nemlig et hav af forskellige løsninger, når det kommer til opsætning og design af webshops og hjemmesider. Der findes både billige og dyre løsninger, og i sidste ende er det op til dig at vurdere, hvad der vil fungere bedst for dig.
Én ting er dog sikkert, og det er, at du ikke kommer sovende til en succesfuld webshop. En hjemmesides funktioner, såvel som visuelle udtryk, er altafgørende for din succes. Er din hjemmeside rodet, svær at navigere rundt i, eller direkte forvirrende for dine besøgende – ja så er de hurtigt videre. For langsomme hjemmesider, eller hjemmesider uden et indbydende design, er bestemt ikke noget, der formår at holde en besøgendes opmærksomhed. Så kan du være sikker på, at den besøgende søger andetsteds.
Vores bedste råd er derfor, at det ikke nødvendigvis er fordelagtigt at spare penge på den billigste løsning nu, da det vil gå ud over din indtjening i fremtiden.
Hvad afgør prisen?
Men hvad er det så, der afgør, hvad en webshop koster? Prislejet vil variere, alt efter hvilke behov du søger at dække.
Herunder gennemgår vi kort, hvilke faktorer, der kan spille ind på den samlede pris af en webshop.
Design
Der kan være milevid forskel på designs, når det kommer til webshops. Ønsker du et basisdesign, hvor æstetik og funktionalitet holder sig på et simpelt niveau, vil dette selvfølgelig afspejle sig i prisen.
Ønsker du omvendt unikke eller specielle features, funktioner og et udseende, som er skræddersyet til din webshop, vil dette selvfølgelig trække prisen op. Det skyldes ganske enkelt, at bureauet skal bruge mere tid, og det koster penge, eller har behov for selv at hyre designassistance ind – og det koster også penge.
En tommelfingerregel er derfor, at jo mere detaljeret design, du ønsker, jo mere stiger prisen. Sørg desuden altid for, at du får et responsivt design. Således er du sikker på, at alle enheder kan benyttes, og kan handle på din webshop uden brugervenlighedsgener.
Købsprocessen
Er du helt grøn i faget, er det ikke sikkert, at du har skænket købsprocessen en tanke – og det er helt okay. Rejsen dine besøgende er på, fra første visit til endeligt køb, har også betydning for prisen.
En købsproces kan nemlig have flere trin, hvis du eksempelvis sælger produkter, hvor der er brug for specielle oplysninger, før købet kan gennemføres. Samtidig kan andre sider have en mere standardiseret løsning.
Undersider
Hvor mange undersider og landingssider skal der være på din hjemmeside? Skal der være andet end produktsider? Skal der være en blog tilknyttet, eller er der andre sider, du ønsker? Ekstra sider vil få prisen til at stige, men som alle andre unikke features, kan det også få værdien af din hjemmeside til at stige gevaldigt, så selvom det virker som en dyr løsning nu, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at spare væk.
Integrationer med andre systemer
Skal din webshop kobles sammen med andre systemer såsom ERP-, CRM- eller økonomisystemer? Dette kan være aktuelt, hvis din virksomhed bruger interne systemer til at administrere og styre interne arbejdsprocesser.
Betalingsløsninger
I dag er det et stort plus, hvis en webshop har mange forskellige betalingsmuligheder, og besøgende sætter pris på mange valgmuligheder. Flere og flere bruger eksempelvis MobilePay til at betale for deres køb online, og det kan være aktuelt for dig som webshopejer at imødekomme.
Mobilvenlige løsninger
Skal din hjemmeside være mobilvenlig? I dag tilgår flere og flere hjemmesider fra telefonen, og flere og flere køb gennemføres herfra.
Udover ovenstående kan der være langt flere faktorer, der spiller ind. Men en huskeregel er, at jo mere arbejde, du giver designeren, jo flere penge kommer det i sidste ende til at koste. Dette er dog kun et udgangspunkt, og det vil ligeledes variere fra webshop til webshop.
Hvad gør en god webshop?
Her hos Adtention ved vi om nogen, hvad der skal til for at sætte de perfekte rammer for en succesfuld, god webshop. I vores øjne er der mange faktorer, der spiller ind – og for at det skal munde ud i succes for dig, kræver det, at de er helt optimale.
Når vi opsætter en hjemmeside fokuserer vi blandt andet på:
At hjemmesiden er responsiv
I dag tilgås hjemmesider ikke kun fra computeren. I dag er det helt essentielt, at en hjemmeside er responsiv, således at brugeren både kan få den gode oplevelse fra sin smartphone, tablet, computer eller sågar tv.
At sikre den optimale brugeroplevelse
Salgsprocessen starter allerede ved første møde, som en besøgende har med jeres hjemmeside. Derfor skal brugeroplevelsen være i top, således at en webshops ydre æstetik såvel som funktioner spiller.
At du har fuld designfrihed
Din hjemmeside bør være unik, og dine features bør være tilpasset din service. Derfor garanterer vi fuld designfrihed, så du kan opnå nøjagtig det webdesign, som du drømmer om.
At der er ubegrænset fleksibilitet
En enkelt funktionalitet kan løfte, og samtidig optimere, hele webshoppens konverteringsrate, og derfor tror vi på at lade intelligente funktionaliteter overtage manuelt arbejde. Resultatet er langt mere effektivt, og det vil være til glæde for både jer bag hjemmesiden såvel som brugerne.
At der er gang i det rigtige CMS
Et fleksibelt CMS-system er den ultimative fremtidssikring af din hjemmeside. På den måde undgår du at ende med fletninger i postkassen, fordi dit CMS-system er forældet, og du derfor ikke længere kan opdatere.
At din professionelle webshop opnår ultimativ synlighed
En webshop kan spille på alle parametre, men hvis ingen ser eller besøger den, kan det hele næsten være lige meget. Formålet er jo netop at få besøgende på siden, som kan konverteres til kunder – og derfor skal din side selvfølgelig ses. Her handler det langt henad vejen om SEO-arbejde og annoncering, men også i selve webshoppens design bør man indtænke dette, da det sætter et skelet for det følgende SEO-arbejde.
5 gode råd til dig, der skal opstarte butik på nettet
Gode råd er dyre, men sådan er det ikke her hos os.
Vi vil selvfølgelig gerne rådgive dig i lige præcis din sag, og vi tilbyder også en komplet 360-graders løsning. Men her løfter vi sløret for 5 ting, der skyder din webshop ud af banen.
1. Sørg for at være troværdig og professionel
Først og fremmest er det helt essentielt, at din webshop ikke fremstår som en gang venstrehåndsarbejde. Du skal fremstå som eksperten, og din webshop skal se professionel ud. Så sørg for:
- At dine billeder er i en god kvalitet
- At der er tilstrækkelig information om ydelser/produkter
- At din forside er lækker og overskuelig
- At designet fungerer, og at det er let og luftigt, med luft omkring billeder, tekst og knapper
2. Det skal være nemt og bekvemt for brugerne
Sørg for, at din hjemmeside er let at betjene. Det skal nemlig være nemt for dine besøgende at handle på din webshop – og det er uanset, om det er fra mobil, computer eller tablet.
Dette kan du gøre på flere forskellige måder, herunder:
- At opdele dine hovedkategorier, så kunderne nemt kan finde dem – det kan eventuelt være i form af en drop down-menu
- At kurven er overskuelig og at bestillingsflow er uden unødige og for mange trin
- At sørge for, at der er gæstebestilling, så dine brugere kan bestille uden at oprette profil
- At have tilstrækkeligt med CTA’er (Call To Action), og at de er tydelige nok, så kunden kan se, hvor der skal klikkes
3. Sørg for at have forskellige betalingsmuligheder
I dag er det vigtigt, at du giver dine kunder flere forskellige muligheder for betaling. Nogle vil nemlig foretrække at bruge MobilePay, mens de fleste dog stadig tyr til VISA/Dankort. Men sørg for at have en bred vifte af muligheder, så du ikke risikerer at miste nogle kunder på dette.
4. Sørg for, at Google giver dig en god placering
Hvis din webshop ligger og roder rundt nede på side 2, 3, 4 og så videre på Google, kommer der ingen kunder i butikken. Det er derfor fuldstændig altafgørende, at du får skaffet dig en god placering på Google. Det kan du gøre med Google Ads såvel som SEO, hvor du skaber organisk trafik via søgeord og tekst på din hjemmeside. Størstedelen af alt e-handel starter fra Google. Derfor er det også super vigtigt at have styr på, hvad der skal optimereres på i forhold til Google. Organisk vækst igennem Google kan være altafgørende for, om din webshop får succes. Vi har selvfølgelig allerede indtænkt de tekniske optimeringer, der skal være på plads i forhold til Google i vores webshop løsninger. Vi ser desværre ofte folk helt mister deres gode placeringer på Google efter at de har fået en ny webshop, fordi der ikke har været styr på de tekniske ting i forhold til Google. Hvilket er super ærgerligt, hvis salg fra Google er ens primære forretning. Står du og skal starte helt ny butik, så vil vi anbefale, at du allerede fra start har styr på de tekniske elementer i forhold til Google og andre salgsplatforme.
5. Få fat i et professionelt webbureau
Står du overfor at skulle åbne en webshop, kan det være utroligt overvældende med alle de valg, muligheder og ting, du skal gøre. Derfor kan det være en rigtig god idé at få et professionelt webbureau med ind over. På den måde kan du være sikker på, at du får en professionel hjemmeside, som vil lokke kunder til (og beholde dem!)
Kan det betale sig at spare penge på en webshop?
Det kan virke uoverskueligt at skulle sætte plads af i budgettet til at få designet en lækker og funktionel hjemmeside, og mange vælger derfor at spare penge på denne post.
Måske de tænker “det kan jeg da gøre løbende” eller “det er da lige meget, det er jo mine produkter, der skal sælge” – men sandheden er altså en helt anden. For at en kunde overhovedet skal blive lang tid nok på din hjemmeside, til at klikke sig videre til produktet, kræver det, at din hjemmeside spiller max.
I dag er der så mange om buddet, og det du sælger, findes måske på en anden side, som fremstår mere professionel – og så vælger kunderne altså den professionelle webshop.
For ikke at blive sat tilbage, er det derfor vigtigt, at du får strikket en funktionel, lækker og velfungerende hjemmeside sammen.
Vælger man at købe en skrabet webshop løsning, er det ikke sikkert at den er optimeret i forhold til de forskellige markedsføringskanaler. Det vil resultere i at dine kunder har sværere ved at finde dig i Google. Det betyder også at du ikke opnår det fulde potentiale af din markedsføring og tilvækst af kunder. Det kan hurtigt blive en dyr besparelse at købe en hjemmeside for billigt. Derfor er det vigtigt, at man er sikker på at hjemmesiden er optimeret til e-handel, så det ikke skal gøres efterfølgende.
Er du i tvivl om, om du får udnyttet din hjemmesides potentiale?
Det er faktisk ret nemt at undersøge. Og det kan vi selvfølgelig også hjælpe dig med. Du skal blot finde den landingsside, der har flest besøgende og højest afvisningsprocent – landingssider, der ikke har et skarpt formidlet budskab, har nemlig langt højere afvisningsprocenter. De besøgende smutter simpelthen, hvis ikke de forstår formålet eller budskabet.
Vi kan maksimalt forvente, at en kunde bruger otte sekunder på at orientere sig på en hjemmeside. Det vil sige, at du har otte sekunder til at overbevise en besøgende om, at du er troværdig, og at du kan tilbyde den ydelse eller det produkt, som denne søger.
Otte sekunder er bestemt ikke lang tid, og det handler derfor om at få formidlet budskabet knivskarpt, og dermed få den besøgende overbevist om dine kvaliteter. Løsningen er en velafbalanceret kombination mellem design og værdifuldt indhold.
Din webshop bliver aldrig færdig
Den er nemlig under evig udvikling, og det er præcis sådan det bør være. Hemmeligheden bag en succesfuld, professionel webshop er nemlig evig udvikling og ikke mindst forbedring. Vil man være førende på markedet, handler det om at holde sig opdateret på, hvad der rør sig inden for nye løsninger. På den måde kan du rank bedre på Google og andre søgemaskiner, mens du samtidig kan holde på og skaffe nye kunder. Derfor er det også vigtigt at man tænker budgettet ind som man vil bruge til videreudvikling om året, fordi den første pris på webshop man modtager er kun udgangspunktet, hvortil der anbefales at få forbedringer efterfølgende.
Det samme gælder en hjemmesides design, for der kommer hele tiden nye løsninger, og det hænger selvfølgelig sammen med den efterspørgsel, der er fra kunder. Følger du ikke med tiden, kommer du også hurtigt bagud, og der står til alle tider konkurrenter lurende i baggrunden. Derfor er din webshop aldrig færdig, og hvis du vil bevare en god fortjeneste, må du være forberedt på også at lægge arbejde i det.
Men før at du går helt i panik, bør du tage det helt roligt – hos Adtention kender vi til alle de udfordringer, du som webshopejer kan løbe ind i. Ikke nok med det, så kender vi også løsningerne. Har du brug for rådgivning, et par friske øjne, eller en mere gennemgribende løsning, står vi altid klar til at hjælpe dig med din professionel webshop.
Modtag en skræddersyet pris på webshop ud fra dine krav
Som nævnt tidligere på siden har vi ikke pakkeløsninger, men vi skræddersyer alle priser til den enkelte webshop der skal laves. I starten vil vi altid tage et møde omkring dit projekt, og rådgive med den viden vi har, efter dette møde vil vi lave en kravspecifikation, hvortil vi også vil give dig en pris på webshop.