UX design står for User Experience design og går i alt sin enkelhed ud på at lave et digitalt design med fokus på brugeroplevelsen, og den rejse brugeren skal igennem – fra de går ind på eksempelvis en hjemmeside til de forlader den igen.
Men at opsætte et optimeret UX design er ikke en enkel opgave, fordi det kræver en masse erfaring og et stort datagrundlag for at have indsigt i hvad brugerne vil have og hvad de forventer af siden.
Hos Adtention har vi både datagrundlag og den nødvendige viden for at kunne opsætte et UX design der fungerer på baggrund af 200+ kunder. Gennem den erfaring vi har, har vi mange do’s and dont’s som vores designs overholder som standard og som sikrer dig et yderst brugervenligt resultat.
UX design bliver både brugt i “den virkelige verden” men også i den digitale verden, for eksempel til hjemmesider, apps, produkter og tjenester samt meget andet. Alle steder hvor du bliver nødt til at gennemskue den bedste oplevelse for den interaktion kunden skal foretage kan forbedres gennem UX. Om det er i form af at få salget eller til en service, er brugeroplevelsen vigtig.
Et helt klassisk eksempel på UX design er hvordan man åbner ens mælkekarton. Denne proces er blevet gennemtænkt gennem UX design for at sikre at alle forbrugere der modtager kartonen ved hvordan den skal åbnes.
På de digitale medier i verden måles UX design oftest i forhold til at skabe konverteringer, da det er en målbar parameter, men også fordi det for det meste er målet med ens hjemmeside. Om konverteringen så er i forbindelse med et decideret salg, udfyldelse af en kontaktformular, eller oprettelse af en bruger er underordnet, da UX design går ud på at optimere dit system/hjemmeside/webshop til det formål du ønsker brugeren udfylder.
Et godt UX design kræver erfaring og viden omkring hvordan kunderne navigerer og bruger hjemmesider, og denne erfaring kan kun komme gennem tidligere cases indenfor markedsføring og design og udvikling. Men det betyder ikke at man ikke også skal lære af markedet. Lad os antage du har en webshop med tøj. Her er det vigtigt at analysere dine konkurrenter, og se hvordan de store aktører som Boozt og Zalando gør tingene og opstiller deres elementer, fordi de har brugt mange ressourcer på at få optimeret deres UX design.
“Værdien af UX er ikke at spilde tid og penge på at udvikle den forkerte løsning.”
Færdigt arbejde!
Sådan ser slagkraftig markedsføring ud, hvis du spørger vores kunder. Dyk ned i nøje udvalgte cases fuldstændig blottet for selvforherligelse. Kun ren og skær effekt.
Når vi arbejder med UX design bruger vi blandt andet nedenstående metoder for at sikre at det arbejde vi laver lever op til dine kunders forventning til et godt UX design. Metoderne er gennemtestede og anvendes i forbindelse med vores analyse af jeres virksomhed.
Brugerundersøgelser
Magien sker sker gennem brugerundersøgelsen. Det er her man finder ud af hvilke do’s and dont’s man skal tage højde for, blandt andet ved at undersøge hvordan din målgruppe interagerer med den hjemmeside der skal bygges. Samtidig får man opbygget information omkring de personas man skal bruge til at inddele ens UX design.
Personas og informationsarkitektur
Baseret på brugerundersøgelsen skal man inddele den målgruppen i forskellige personaer med forskellige scenarier der kan ske igennem ens funnel. Eksempelvis vil en typisk personsa for Boozt være 22 årige Nanna;
“Nanna elsker at prøve ting inden hun er helt sikker men ønsker ikke at bevæge sig ud i butik, blandt andet for at spare tid.”
På baggrund af den persona skal man gøre det nemt for Nanna at refundere hendes varer.
Flowchart og wireframes
Et flowchart er egentligt blot en visualisering af hele brugerrejsen fra start til slut, optegnet som en simpel skitse. Ved at anvende et flowchart sikrer man at man får optegnet processen med en lille del af budgettet og har stor mulighed for at få ændret i flowet hvis man finder fejl eller rettelser uden at skulle tilpasse et helt design.
Prototyping og brugertest
Efter flowchartet er designet og godkendt er det vigtigt at få lavet en brugertest for at sikre at det ikke kun er den interne gruppe der kan navigere nemt rundt i det nye design af siden, men også at ens målgruppe kommer igennem det flow man har opsat.
Efter prototyping og brugertest begynder vi at opbygge selve designet med farver, fonte, opstillinger og alt andet indhold.
Hvis der er en branche man skal tage ved lære af, som gør det ekstra ordinært indenfor UX design, er det mobilspil til telefoner også kaldet apps. Om det er en 5 årig, eller 50 årig der spiller Candy Crush vil brugeren altid forstå præcis hvad de skal, og blive guidet ind i universet som en del af spillet, og uden man lægger mærke til det, har man pludselig forstået hele budskabet og funktionaliteten omkring spillet og kan navigere i det uden problemer fra start til slut.
Mobil apps er ekstraordinære gode til at guide brugeren fra de åbner appen første gang. Årsagen er simpel, hvis appen ikke giver mening vil den hurtig blive slettet og du vil have mistet kunden eftersom det er sjældent man downloader den samme app to gange.
Vi anbefaler oftest at man inden udarbejdelsen af et UX design, prøver at finde en app indenfor sin branche, for at se hvad de store aktører gør for at du kan navigere og bruge appen, og tager dette med i perspektiv når du skal gennemgå dit eget design.
Tager man tankegangen fra apps i perspektiv, og inddrager det i sin hjemmeside samt benytter det til sit oprettelsesflow eller sin webshop, vil man fra første øjekast kunne hjælpe brugeren. De ved hvor de skal trykke, navigere for at kunne filtrere og hurtigst muligt finde det de søger, og hvis kunden laver en afvigelse, guider man dem tilbage. Så har man ikke kun et godt UX design, men også et system som kunderne vil komme tilbage til og benytte.
Konventering i fokus med UX design
Adtention er et 360 graders bureau, vi har både designere, udviklere og markedsføringsspecialister internt i huset. Hvis en kunde ikke performer korrekt eksempelvis på markedsføring, inddrager vi ofte de andre afdelinger for at fejlsøge årsagen til manglen på resultater.
Det er en stor styrke, fordi vores UX designer ikke kun tænker på at skabe et moderne og flot design, men også bliver inddraget i markedsføringsaspektet og har brugervenlighed med i tankerne for at din hjemmeside er bedst muligt stillet med din markedsføring.
57%
Gns. højere konverteringsrater
10%
Gns. hurtigere websites
30%
Øget organisk omsætning
40 kr
Lavere omkostninger pr. lead
UX design
UX design
““Adtention har stået for hele processen med analyse, implementering og optimering af strategien, der i fællesskab er blevet lagt”” Rasmus,
Solgt.com
4.7ud af5stjerner201
Peter – Head of web
Hvad koster UX design?
At give en konkret pris uden at kende din opgaves omfang er nærmest umuligt. Et UX design handler om hvor omfattende din brugerrejse er, hvilket system du skal bruge designet til og hvor stor en målgruppe du skal omfavne.
De UX designs vi ofte laver koster mellem 24.000 – 58.000 kr. ekskl. moms. Prisen omfatter normalt brugerundersøgelse, persona og flowchart samt opbyggelse af selve designet.
Hos Adtention driver vi en designfase, enten igennem projektbaserede priser eller gennem decideret timebasis. Hvis du har brug for et design fra bunden vil det oftest være en projektbaseret pris, og hvis du ønsker at vi blot kigger ind i optimering af din nuværende hjemmeside vil det være timebaseret. Vi afholder altid et opstartsmøde hvor vi gennemgår hvad dit formål er med en optimering af jeres User Experience, hvortil vi efterfølgende rådgiver om hvilken løsning der ville være smartest til netop jeres behov og krav.
Hvorfor er UX design vigtigt?
Det er blevet bevist flere gange igennem tiden med Uber, Airbnb, Amazon og flere andre – Tager du et produkt, selv fra en gammel branche og optimerer det efter brugernes behov, vil du opnå en stor succes. Det samme er gældende hvis du er en gardinmand der ønsker at modtage flere henvendelser, eller hvis du har en webshop eller måske noget helt trejde.
At fokusere på User Experience Design betyder at man ønsker at opfylde brugerens behov og skabe en positiv oplevelse undervejs i ens flow. Igennem den positive brugerrejse sørger du også for at dine besøgende følger den funnel der er opsat for de ønskede mål, som du kan udvinde til resultater på din hjemmeside.
Dette vil i langt de fleste tilfælde sikre at de penge du investerer i UX er mange gange givet tilbage, og vil kunne mærkes hurtigt igennem din markedsføringsindsats. For eksempel ved at du bruger mindre penge for at opretholde den samme mængde kunder. Ved at optimere dit brugerflow skaber du også højere relevans for dine brugere hvilket vil hjælpe din SEO.
Skal vi give et bud på at lave dit UX design?
Er du blevet tændt på idéen om at lade os varetage dine digitale løsninger, så kontakt os endelig.
Det er 100% uforpligtende, og vi er altid klar på en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i mål med dit projekt.
En UX designer kan både hjælpe med at designe en ny hjemmeside, men også tilrette på din eksisterende hjemmeside. Nogle gange kan det være en fordel at have en hjemmeside i forvejen, hvis man eksempelvis har opsat tracking på hjemmesiden. Det giver en UX designer et bedre indblik i hvordan dine besøgende navigerer rundt på din hjemmeside, og man undersøge hvordan man bedst forbedrer brugeroplevelsen fremfor at opfinde den forfra.
Alt efter hvor mange besøgende du har på din hjemmeside, og hvem din målgruppe er, kan det være at vores UX designer anbefaler at I skal have installeret konverteringsoptimeringsværktøjer som Hotjar, VWO for at kende brugernes færden bedre. Ved at i får konkrete værktøjer til at måle de digitale brugeroplevelser, bliver det meget nemmere for UX designeren at finde de konkrette fejl som brugerne kunne opleve på siden, og derved komme med rettelse til interface design eller interaction design.
Herefter vil vores User Experience designer gå i gang med at lave et design på baggrund af din virksomheds identitet.
UX design til webshop
Der er stor forskel på om man skal have lavet et User Experience Design til en webshop eller en anden hjemmeside. En webshop er altid fokuseret på salg, hvor en hjemmeside kan have flere forskellige mål at indfri.
Derfor er det vigtigt at konverteringerne går hånd i hånd med brugervenligheden, og det skal være intuitivt at bevæge sig rundt mellem produkter og kategorier. En af de bedste måder at gøre dette på er ved at have en sekundær og primær farve samt en neutral farve.
Den funnel man ønsker kunden skal igennem på ens webshop skal altid være fremhævet, eksempelvis ligesom Zalando gør:
Det er tydeligt for den besøgende hvor de skal trykke for at tilføje produktet i kurven og komme videre i denne funnel. Når den besøgende så går til næste skridt, gør de det igen tydeligt:
På ovenstående eksempler har Zalando fokuseret meget på at kunden kommer igennem købsflowet nemmeste muligt.
En webshop kan godt have flere funnels, eksempelvis:
Den primære funnel
Kunden køber en vare på vores webshop
De sekundære funnels
Tilmelde sig nyhedsbrev
Give et like på Facebook
Den primære funnel skal oftest altid være “above the fold” – altså på den øverste side af skærmen, før du scroller – og have den primære farve. Ved at det er above the fold i dit design, sikrer det at kunden ikke skal til at scrolle og lede efter næste interaktion, men du gør det muligt for den besøgende at komme videre, uden at de skal tænkt over hvordan de egentlig gør.
Det er samtidig vigtigt at din webshop ikke er fyldt med forskellige farver, fordi det vil være svære for den besøgende at vide hvor de skal hen. Brug i stedet neutrale farver kombineret med én fremtrædende farve, og gem den sekundære og primære farve til de ønskede handlinger af brugeren.
Hvad er UX og UI design?
User Experience (UX) handler om brugeroplevelsen som helhed igennem din platform, hvor User Interface (UI) handler om de visuelle elementer såsom farver, knapper, billeder og menuer m.m. som brugerne interagerer med.
Det betyder også at mange af de designs der bliver produceret af designere, fokusere på User Interface, og ikke på brugerens User Experience. De to behøver ikke nødvendigvis gå hånd i hånd, selvom det er anbefalet.
Du kan se det som; “UX design er rejsen og UI er destinationen.”
En UX designer kender både til UX og UI, hvilket vil sige at de kan sætte sig ind i din målgruppes tanker og opbygge et brugervenligt, men også flot interface som den besøgende let kan navigere i.
Her får du en intern UX designer
Hos Adtention lægger vi stort vægt på at vi ikke outsourcer opgaverne, hvilket også betyder du vil blive tildelt en UX designer som hjælper dig fra start på slut på projektet. Ved at have en intern UX designer tilknyttet, gør det at samspillet mellem dig som kunde og projektlederen har endnu nemmere ved at lave korrektioner og tilføjelser.
Vores UX designere kan både hjælpe med User Experience men også User Interface design, som giver os en helhed i forhold til brugerfalden på din hjemmesides front-end, men også back-end.
Alt efter størrelsen på dit projekt kan det godt være vi tildeler 2 designere. Den ene vil fokusere på UX design og den anden på UI design. Dette er for at sikre at designeren ikke ser sig blind på opstillingen iht. målgruppens ønske til UX design.
Nogle almindelige metoder i UX design inkluderer brugerundersøgelser, personas, wireframing, prototyping, brugertests og evaluering af brugerfeedback. Disse metoder hjælper designere med at forstå brugernes behov og adfærd og skabe effektive løsninger.
For at forbedre UX designet på din hjemmeside kan du fokusere på at optimere navigationen, reducere indlæsningstiden, gøre indholdet klart og tilgængeligt, og sikre, at siden er mobilvenlig. Desuden kan du udføre brugertests for at få feedback og identificere områder til forbedring.
En brugerrejse er en visuel repræsentation af de trin, en bruger tager for at interagere med et produkt eller en tjeneste. Den hjælper designere med at forstå brugerens oplevelse, identificere smertepunkter og optimere designet.
UX design kan måles gennem forskellige metrikker som brugerengagement, konverteringsrate, brugertests og feedback. Surveys og interviews kan også give værdifuld indsigt i brugernes oplevelser og tilfredshed.